Hyggelig mandehørm på mountainbikes
Samtidig med holdet i Nørre Alslev Gymnatiskforening startede også et "mandfolk på mountainbike"-hold op i Nykøbing og Sakskøbing. Foto: Peter Levinsen Hansen
Peter Levinsen Hansen
- Du skræmmer de her mænd væk, hvis der også kom unge damer. Og så er der bare en anden jargon, når det bare er mænd, siger træner.
NØRRE ALSLEV - Der var 15, der var skrevet op til informationsmødet i mandags, men der dukkede 29 op. Så der kommer måske mellem 10 og 30 her til aften. Hvis der kommer 25, er jeg godt tilfreds, fortalte Jamie Bondehøj torsdag eftermiddag. Han er en af fire tovholdere på et nyt tilbud i Nørre Alslev Gymnastikforening "Mandfolk på mountainbikes", hvor startskuddet gik i går torsdag aften.
Tilbuddet er en del af Bevæg dig for livet, hvis mål er at få flere danskere til at dyrke idræt. Guldborgsund Kommune er visionskommune i tilbudet sammen med 11 andre kommuner i Danmark.
"Mandfolk på mountainbikes" henvender sig til mænd, som holder af at spise sig mætte om aftenen og måske fylder godt i landskabet.
- De skal ikke være topatleter. Det handler bare om at komme op af sofaen, så de mærker, at de har et hjerte og en puls. Vi har nogle lignende projekter. Sidste år startede vi floorball op også kun for mænd. Og der er vi i gennemsnit mellem fire og 12 per gang. Det er igen også for at få mænd op af sofaen. Og nogle af dem, der kommer, de fortæller, "jeg har ikke lavet noget siden, jeg gik ud af folkeskolen", og de er et sted i 40erne. Det er dem, vi gerne vil have fat i, fortæller Jamie Bondehøj.
Og målet om at nå 25 deltagere skulle vise sig at passe perfekt, da det var, hvad der dukkede til den første aften.
Aftenen gik med socialt samvær og hygge i den lille skov syd for Nørre Alslev. Og det, at holdet er et rent mandehold, er en vigtig faktor, fortæller Jamie Bondehøj.
- Du skræmmer de her mænd væk, hvis der også kom unge damer. Og så er der bare en anden jargon, når det bare er mænd. Du kan frit sige "hold kæft det gjorde ondt i mine kugler", uden at det skræmmer nogen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde