I detentionen efter ballade

En 19-årig mand fra Hasselø fik ikke de sidste af lørdag nats festligheder på Route 66 i Nykøbing F. med. I stedet kom han til at tilbringe resten af natten og søndagens morgenstund i den mindre festlige detention i kælderen på Politigården i Nykøbing F.

Politiet blev kaldt til Route 66 klokken 03.22 fordi der var optræk til ballade mellem to grupper. Da de to patruljevogne kom til stedet, var der ikke noget at se. Men patruljevognene blev i området.

10 minutter senere opstod der ballade i køen ved indgangen med den 19-årige i spidsen. Han ville ikke dæmpe sig og rette sig efter, at han skulle forlade stedet. Så han kom med på stationen.




En 19-årig mand fra Hasselø måtte i detentionen efter ballade foran diskotek Route 66 i Nykøbing natten til søndag.

Offentliggjort Sidst opdateret