Idrætsråd i opråb: Husk at betale jeres kontingent
Selv om medlemmer i idrætsforeningerne, som Toreby-Grænge Boldklub, ikke har fået udbytte af medlemskabet de seneste måneder, skal de huske at betale kontingent. Ellers kan det få konsekvenser for klubberne, siger idrætsrådsformand. Foto: Ingrid Riis/arkiv
Ingrid Riis/arkiv
Guldborgsund Sports- og Idrætsråd frygter, kommunens foreningsliv kan tage skade af nedlukning, hvis medlemmer ikke er trofaste
GULDBORGSUND 103. Så mange foreninger ligger under sammenslutningen Guldborgsund Sports- og Idrætsråd.
Men nedlukningen kan gøre, at der ikke er lige så mange i fremtiden, frygter formand Bjarne Møller Boesen, blandt andet på grund af svigtende loyalitet fra nogle medlemmer.
- Vi får mange henvendelser om, at man i klubberne ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Vi har fodboldklubber, hvor kun 46 procent af medlemmerne betaler deres kontingent, siger han og uddyber:
- Der er selvfølgelig klubfolkene, der har betalt og viser klubånd, men der er også mange medlemmer, der kommer som kunder og tænker "kan du ikke levere varen, så betaler vi ikke". Men klubberne har stadig udgifter.
Han opfordrer derfor medlemmer til at vise klubsind, hvis de vil sikre, at der er en klub efter krisen.
- Det ser sgu sort ud på den anden side, siger han.
Bjarne Møller Boesen roser kommunen, der for at støtte foreninger fremrykker lokale- og aktivitetstilskud. Problemet er bare, at de så vil mangle i 2021, hvor de fremrykkes fra, hvis ikke de kompenseres.
Og selv om DIF og DGI mandag ved et seminar talte om puljer, så rækker de ingen vegne i forhold til de tab, der lides i foreningerne, mener formanden.
Læs også artiklen "En god coronaopbakning" om Guldborg IF og artiklen "Krise tester medlemmers loyalitet" i onsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde