Ild på badeværelse

Udtrykket "Lokummet brænder" blev fredag eftermiddag virkelighed for beboerne i den øverste lejlighed i Nygade 8, Nykøbing F. fredag eftermiddag. Men bortset fra en kraftig røgudvikling fra badeværelset skete der ingen skade.
Uforsigtighed med rygning er brandårsagen, ifølge indsatsleder Brian Midjord, Guldborgsund Redningsberedskab.
Da branden var meldt som ild i beboelsesejendom, blev der sendt den store brandudrykning samt ambulance, som der heldigvis ikke blev brug for.  




Offentliggjort Sidst opdateret