Indbrud i mange varebiler

Modelfoto: Kim Matthai Leland

Offentliggjort Sidst opdateret

FALSTER: I de seneste dage har der været indbrud i otte lokale håndværkerbiler.

Tre indbrud fandt sted i Nykøbing. I weekenden gik det ud over en varebil på Baagøesgade, hvor der er taget el-værktøj. Fra søndag til mandag har tyve været i biler på Stubbekøbingvej og i Teglværksgade, men ikke stjålet noget.

Fra mandag til tirsdag har der været indbrud i to varebiler på Nykøbingvej i Nørre Ørslev. Fra den ene er der taget el-værktøj.

Samme nat er det gået ud over to biler på Toftevej og i Sundtoften. Her er ikke stjålet noget.  Til gengæld er der stjålet værktøj på Strandbakken i Stubbekøbing.