Ingen ny smitte hos ældre
Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Ingen af de ældre på plejehjem og i hjemmeplejen er testet positive.
GULDBORGSUND Èn medarbejder på plejecentret Sømarken i Nykøbing er fortsat syg med corona, men der er i den uge, der er gået, siden smitten blev opdaget, ikke konstateret nye smittede blandt hverken ansatte og beboere på plejecenteret.
Det er der heller ikke på Guldborgsund Kommunes øvrige plejehjem eller i den kommunale hjemmepleje, oplyser centerchef i Sundhed og Omsorg, Ida Byrge Sørensen.
- Det er meget positivt, og jeg håber meget, at vi kan holde denne gode linje, siger Ida Byrge Sørensen og understreger, at Guldborgsund Kommune bliver ved med at teste efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Det indebærer blandt andet, at der er testet for conona rundt om den syge medarbejder i vedkommendes nære relationer, beboere og kolleger efter en lægefaglig vurdering.
I sidste uge blev der også konstateret fire tilfælde af coronasmitte blandt borgere, der modtager hjemmehjælp fra Guldborgsund Kommune.
De fire har nu alle været symptomfri i mere end 48 timer, og der er ingen nye i hjemmeplejen, der er testet positive for corona i mellemtiden, oplyser Ida Byrge Sørensen.
Tidligere på ugen viste en rapport fra Statens Serum Institut, at en tredjedel af de mennesker, der er døde med corona i Danmark, er beboere på plejehjem.
Men i Guldborgsund Kommune er det altså stort set lykkedes at holde smitten fra døren, og ingen plejehjemsbeboere er konstateret smittede.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde