7 . april åbner Stubbekøbing Postbutik hos den nye samarbejdspartner Dagli’Brugsen på Vestergade 10 A. Det skyldes, at OK Benzin, som på nuværende tidspunkt huser postbutikken, har opsagt samarbejdet.
- Vi er meget glade for, at der er lykkedes os at finde en ny samarbejdspartner i Dagli’Brugsen, som har en god, central placering i byen. Med den nye aftale sikrer vi, at en postbutik fortsat er en del af forretningsmiljøet i Stubbekøbing. Og kunderne vil komme til at mærke en klar serviceforbedring, da almindelige anmeldte pakker og breve fremover kan afhentes på alle ugens dage i hele Dagli’Brugsens åbningstid, siger Heidi B. Nielsen, kundechef i Post Danmark. Åbningstiderne for traditionelle postforretninger i den nye postbutik i Dagli’Brugsen vil fra 7. april være:· Mandag til fredag: Kl. 12.00 – 17.00 · Lørdag: Kl. 10.00 – 12.00
Sidste åbningsdag for den nuværende postbutik hos OK Benzin vil være 6. april, og på grund af flytningen vil det denne dag kun være muligt at afhente anmeldte forsendelser, købe frimærker m.v., inden den nye postbutik altså slår dørene op 7. april hos Dagli’Brugsen. Postkassen, som i dag sidder ved OK Benzin, vil blive flyttet med over til den nye postbutik v/ Dagli’Brugsen, så der fremover kan sendes breve herfra. Flytningen af Stubbekøbing Postbutik får ingen betydning for postomdelingen i området.
Foto: Anne fra Dagli´Brugsen får nu også travlt med postbutikken.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde