I lighed med sidste år, holder Orehoved og Omegns Beboerforening igen i år Julestue i Vålse Gl. Skole, for medlemmer, beboere, venner og bekendte – selvfølgelig med GRATIS ADGANG for alle. Som sædvanlig finder arrangementet sted i Medborgerhuset i Vålse Gl. Skole.
I år har man dog lagt Julestuen tidligere, så allerede 1. søndag i Advent, søndag d. 28. november holder man årets Julestue og håber på stort fremmøde. Foreningens formand Lennart Scharff siger til Nordfalsters Avis:
”Der kom ikke så mange sidste år, nok fordi vi holdt det tæt på Jul og efter at alle andre havde holdt Julearrangementer , så der var nok en vis ”arrangements-træthed” hos medlemmerne, men de der kom var glade for det vi havde stablet på benene. Derfor gentager vi aktiviteterne fra sidste år. Der bliver også i år mulighed for at lave pileflet, bygge og pynte peberkagehuse – selvfølgelig: Mulighed for at købe gløgg, æbleskiver, kaffe, the, chokolade, øl og sodavand ”.
Julestuen starter kl. 13.00, hvor kan lave pileflet og bygge peberkagehuse – og er der åbent for servering samtidigt.
Lennart Scharff for tæller videre, at det er lykkedes Bi Skaarup fra ”De Arte Coquinaria - Historisk Mad” til at komme og fortælle om Julens Mad – især på Lolland-Falster – et foredrag som man glæder sig meget til, og som man håber vil ”lokke medlemmerne til Vålse”. De kender jo i forvejen Bi fra sommerens Jubilæumsfest, hvor hun havde stået for festmiddagen og fik meget ros for den.
Bi holder foredraget ca. kl. 14.30, og da man ikke tror at børnene er voldsomt interesserede i at høre om Julens Mad, arrangerer man visning af julefilm for dem i et separat lokale – og mon ikke der falder noget af slikket til peberkagehusene af til dem mens de ser film?
Detaljeret program og tilmeldingskupon kan man få i Brugsen i Orehoved, og sidste frist for tilmelding er søndag d. 21. november – dette for at man kan sørge for indkøb af materialer og forplejning.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker