Ingen trækker nitten på onsdag!

 

"/>- Jeg kan godt lide at dykke ned i de ting, der ikke nødvendigvis er flatterende for mig selv!
Sådan lyder det fra Thomas Holm, der allerede i 2009 hittede med singlen “Nitten”. Især hans musikvideoer til ”Nitten”, ”Selvmord På Dansegulvet” og “IKEA” rummer en pæn portion humor. Ham kan du opleve til Late Night på Torvet fra kl. 19. I virkeligheden er Thomas Holm ikke sjov - i hvert fald ikke hvis man spørger ham selv:
- Jeg er ærlig og er ikke bange for at udlevere mig selv, når jeg sætter tingene på spidsen i mine sange. Hvis ikke musik tør være personlig, er den ikke unik, og så kan den meget hurtigt blive ligegyldig i min bog. På den måde rummer Thomas Holm selvironien og alvoren på én gang.
Alt tyder på, at den 31-årige popsanger med den behagelige baryton og midtjyske opvækst står overfor sit store folkelige gennembrud. Måske fordi han i sin sangskrivning tør noget så usædvanligt som at tage fat i de mindre sympatiske sider ved sig selv og den nære omverden.
 
 
 
 
 

Glæd dig til at opleve et af de nye navne på den danske musikscene, når Cityforeningen inviterer til koncert med Thomas Holm til Late Night.

Offentliggjort Sidst opdateret