- Nu har Sara ingen fortænder. Det er svært nok at leve med. Men det er faktisk værre at skulle acceptere, at ingen tandlæger ville prøve at redde hendes tænder.
Kit Nørholm Koch er frustreret og føler sig svigtet af sundhedssystemet, efter at hendes datter faldt i skolen og fik ødelagt sine fortænder.
Hendes hjerneskadede datter Sara havde brug for at komme i fuld narkose, for at en tandlæge kunne forsøge at redde hendes fortænder i timerne efter faldet. Men hverken på Nykøbing F. Sygehus, Næstved Sygehus, Region Sjællands Specialtandpleje i Slagelse eller på Rigshospitalet ville man tage imod Sara.
På Næstved Sygehus mener ledende overtandlæge Anders Skeie fra Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, at hans personale handlede korrekt, da Sara blev sendt videre til Slagelse, hvor ingen tandlæge var på vagt.
- Jeg undrer mig over, hvorfor moren ikke ringede tilbage til os med det samme, da hun ikke fik hjælp i Slagelse, siger Anders Skeie. Det er en udmelding, der frustrerer Kit Nørholm Koch ekstra.
- Det er urimeligt, at jeg som mor selv skal vide, hvor jeg skal henvende mig og hvilke procedurer der er. De skal vel være de professionelle, mener hun.
Birgitte Grønning
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker