Rosa er sammen med sin mor ... Foto: Claus HansenClaus Hansen
Søndag blev der hamret og banket på Gyldenbjergvej.
Susanne LoseSusanneLose
OffentliggjortSidst opdateret
NØRRE VEDBY Når Rosa på fem og Silje på otte år bliver voksne, er der meget store chancer for, at de ikke behøver at ringe til deres far, når der skal sættes hylder og billeder op.
De har i hvert fald fået lagt grunden til at kunne håndtere en boremaskine og en sav i en tidlig alder. Søndag var de to nemlig med deres mor og far, Malene og Martin Halberg, i gang med at lave insekthoteller sammen med en masse andre med tilknytning til Nørre Vedby Husflidsforening.
Ni børn havde sammen med deres forældre eller bedsteforældre taget imod tilbuddet, og der blev virkelig gået op i projektet.
... og Silje med sin far. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Corona-afbud
Formanden for foreningen, Anne Huge, var ellers lidt nervøs op til weekenden, fordi hun fredag havde fået afbud fra otte ud af de 24 tilmeldte på grund af corona. Men der løb ikke flere afbud ind, så der blev brug for de træstykker, som de daglige brugere af lokalerne havde skåret til på forhånd.
Annonce
Det var første gang, at der var insekthoteller på programmet.
- Vi er så heldige, at vi har fået en donation fra Andel, og vi håber at kunne gentage det næste år, fortæller Anne Huge.
- Vi skal jo passe på vores fugle og insekter og være med til at give dem nogle gode forhold, siger formanden for foreningen, der blev grundlagt helt tilbage i 1890.
De to Vålse-drenge Emil og Simon på henholdsvis 11 og 13 år synes, det er sjovt at hjælpe hinanden med at lave insekthoteller. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Har fine forhold
Fireårige Louies farfar, Ove Nielsen, er et af foreningens medlemmer. Han har været medlem i 23 år.
- Jeg kommer her hver mandag, og vi er omkring 11, som mødes. Det er hyggeligt at være her. Vi har fine forhold og gode maskiner, og der er plads til flere. Og meget gerne nogle unge mennesker, siger han, der også nyder at have barnebarnet med.
I denne sæson har Ove Nielsen blandt andet lavet en opslagstavle og et tørrestativ, og han har heller ikke været bange for at kaste sig over at lave vinduer.
Anne Huge har været formand for husflidsforeningen i fem år, og hun er et aktivt medlem. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Der var gang i værktøjet, da børn og voksne sammen byggede insekthoteller. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Fireårige Louies farfar, Ove Nielsen, er en af foreningens medlemmer. Han har været medlem i 23 år. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned