Internationalt musik-show kommer til Nykøbing
The Simon & Garfunkel Story kan opleves på Nykøbing F. Teater til foråret. PR-foto
.
Fans af den musikalske duo Simon & Garfunkel kan til foråret opleve et show, der fortæller om duoens historie.
Der bliver sikkert både mulighed for at hilse på Mrs. Robinson og Cecilia og gå en tur på Bridge Over Troubled Water på Nykøbing F. Teater 12. marts næste år.
Simon & Garfunkels musik er nemlig i fokus, når det internationale show The Simon & Garfunkel Story kommer til Nykøbing.
Det er NFH Koncerter, der har fået det musikalske teatershow til byen. The Simon & Garfunkel Story har haft forestillinger i mere end 50 lande og flere end 20 hovedoptrædener i Londons West End.
- Det talentfulde hold af musikere og skuespillere fra Londons West End tager dig tilbage til 1960’ernes groovy tider, hvorfra vi følger Paul Simon og Art Garfunkel fra deres beskedne begyndelse som "Tom og Jerry", gennem deres succes og frem til det dramatiske opbrud i 1970.
- Forestillingen afsluttes med en gengivelse af den legendariske genforeningskoncert i Central Park i 1981, hedder det i en pressemeddelelse fra NFH Koncerter.
Billetsalget er startet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker