Føreren og/eller de to passagerer, der natten til fredag i sidste uge var impliceret i en dramatisk biljagt i Nykøbing burde være blevet fængslet.
Det mener hele 96 procent af brugerne, som har deltaget i en afstemning om emnet her på folketidende.dk.
De tre unge blev alle løsladt efter endt afhøring - mens den 18-årige fører dog blev sigtet for kørsel i et uindregistrerede køretøj, kørsel uden kørekort, ikke at have efterkommet politiets anvisninger om at standse samt kørsel i narkopåvirket tilstand.
De to passagerer er ikke blevet sigtet på trods af, at den ene, uden held, forsøgte at flygte. Vicepolitikommissær Steen von Würden forklarer:
- Det er som sådan kun føreren af bilen, der har haft indvirkning på kørslen undervejs. Det er også ham, der har truffet afgørelsen om ikke at standse, da politiet beder ham om det.
- Man kan altid diskutere, hvilken indflydelse passagererne har haft på førerens beslutninger. Men vi kan ikke umiddelbart føre bevis for, at de skulle have haft indflydelse, siger Steen von Würden.
Og politiet vurderede altså, at der ikke var grundlag for varetægtsfængsling af føreren.
- For at blive varetægtsfængslet skal man gøre sig skyldig i en forbrydelse, der giver mere end 30 dages fængsel.
- I det konkrete tilfælde har man skønnet, at de overtrædelser føreren har begået ikke vil kunne give 30 dages fængsel eller derover. Derfor kan han ikke varetægtsfængsles, siger Steen von Würden.
Tre procent af brugerne på folketidende.dk mener, at det var i orden at lade de tre gå efter endt afhøring. En procent har svaret "ved ikke".
Jesper Bøgh
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde