Isenkræmmer klar til brandudsalg

Søren Jacobsen, som er indehaver af Nykøbing Isenkram i nu brandskadede Midtpunktet, er allerede begyndt at glæde sig til at komme i gang med at handle igen.  
 
- Jeg har købt mit varelager af forsikringsselskabet og venter nu bare på, at kunne finde et forretningslokale, hvor vi kan holde et kæmpe brandudsalg.
 
 
Søren Jacobsen og hans personale, har hele ugen knoklet sammen med et rengøringsfirma med at få alle varer pakket ned og flyttet ud af den skadede kælderbutik.
 
- Vi havde varer og inventar for over fire millioner og alt er snavset, fortæller Søren Jacobsen. Forretningen blev mest af alt voldsomt vanskadet og det betyder ny loft- og gulvbeklædning. Ligesom al inventaret er skadet efter branden.
 
Søren Jacobsen afventer svar fra ejerne af Midtpunktet Bogholdergården A/s om hvor et brandudsalg kan finde sted. - Både Kvickly bygninger og det tidligere Møbelland i jernbanegade er i spil.
 
- Så snart vi finder et lokale, er vi klar med et brandudsalg lover isenkræmmeren.
 
 
Varme varer
Mandag morgen efter branden lå der en husstands omdelt reklameavis fra Nykøbing Isenkram. Søren Jacobsen prøvede søndag at stoppe omdelingen af reklamen, men det var for sent.
 
- Det har jeg måtte høre meget for i den sidste uges tid, siger Søren Jacobsen, med et ironisk smil på læben. Reklameavis. Forside teksten på reklamen var "Varme varer". Overskriften hentydede af gode grunde ikke til branden, men til varme tilbud i en kold tid.




Indehaveren af Nykøbing Isenkram havde varer og inventarer for fire millioner kroner i Midtpunktet

Offentliggjort Sidst opdateret