Jagtulykke: Beskyldt for at "fifle" med trailer

Tonen var skarp mellem anklager og forsvarer i retssagen, hvor en 64-årig mand fra Lolland står tiltalt for for uagtsomt manddrab efter en jagtulykke på Ulriksdal Gods ved Godsted sidste år.

Anklageren hævdede i retten, at der måtte være fiflet med bevismaterialet i form af den trailer, som deltagerne i jagten sad på, da en 48-årig mand på tragisk vis faldt af og mistede livet.
Ifølge anklageren og flere af de syv vidner, som blev ført i sagen, var der ikke armlæn på bænkene de sad på, da ulykken skete i januar sidste år.

Men som det ses på billedet, er der armlæn nu.

Forsvareren, advokat Anders Nemeth, kaldte det tankespind fra anklagerens side og afviste påstanden fuldstændigt.
Anklageren kræver den 64-årige dømt for uagtsomt manddrab og overtrædelse af færdselsloven, mens forsvareren kræver sin klient frifundet for uagtsomt manddrab.

Der ventes dom i sagen ved 13-tiden.




Sagen om jagtulykken fra et gods på Lolland. hvor en mand faldt af en trailer og døde, afgøres om kort tid.

Offentliggjort Sidst opdateret