Advokatskifte to dage, før dødsulykke skulle have været for retten 28. august, årsag til udsættelsen.
Jagtulykken på Ulriksdal Gods på Lolland 19. januar i år, der kostede den dengang 48-årige Erik Jensen, Rude på Vestsjælland, livet, skulle have været for Retten i Nykøbing F. 28. august. Men to dage før skiftede den tiltalte, en 64-årig direktør fra Sakskøbing, advokat. Denne kunne ikke møde i retten med så kort varsel. Sagen er derfor udsat til 3. februar og behandles ved en domsmandsret i rettens afdeling i Vordingborg.
Den 64-årige direktør, der er jagtlejer på Ulriksdal gods, fremlejede fasanjagt til det selskab på 13 sjællandske jægere, som Erik Jensen var en del af. Og han kørte dem rundt i reviret på en trailer efter sin firetrækker. Under passage fra en markvej til offentlig vej for at komme til en ny såt, faldt Erik Jensen af traileren og blev hårdt kvæstet i hovedet. Uden at være kommet til bevidsthed døde han seks dage senere på Traumecentret på Rigshospitalet i København.
Direktøren tiltales for uagtsomt manddrab efter straffelovens paragraf 241. Han står også tiltate for overtrædelse af færdselsloven, fordi traileren ikke var godkendt til persontransport, og han kørte på sådan en måde, at Erik Jensen faldt af og døde af sine kvæstelser.
Anklagemyndigheden vil føre tre vidner, og ifølge politiassessor Henrik Holten, Næstved, vil man nedlægge påstand om ubetinget frakendelse af kørekortet.
Henning Kørvel
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker