Torsdag formiddag blev de regionale mesterskaber i Skills for sosu-skolerne afholdt i Auditoriet på Absalon. Her ses Monique Grønbæk (til højre) og Kristine Kondrup. I røde trøjer ses to af de i alt fem dommere. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
De regionale mesterskaber i Skills er for Sosu-skolerne vigtigere end nogensinde.
NYKØBING: De var der for sjov. Og alligevel var det ikke kun for sjov, da fire tomandsgrupper med sosu-studerende fra både Sosu Nykøbing Falster og ZBC i Næstved og Holbæk torsdag dystede i at være de dygtigste til deres fag.
Hvem af dem, der vandt de regionale mesterskaber i Sosu Skills, vil fremgå længere nede i artiklen.
Der er nemlig en dybere årsag til, at Skills-konkurrencen er vigtigere end nogensinde før, lød det fra dagens vært og direktør for Sosu Nykøbing Falster, Steen Frederiksen.
Direktør for Sosu Nykøbing Falster, Steen Frederiksen, bød velkommen og forklarede om vigtigheden af at kunne afholde Skills. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
For imens det gælder for hele Danmark, at den ældre generation vokser, så har vi vores egne udfordringer på Falster og Lolland. Vi er mere syge, og vi bliver det tidligere. Og vores levetid er derfor fem år kortere end for borgere i Nordsjælland.
Jeg er jo blevet mega klog af at være med.
Josephine Forslund, vinder af DM i Skills for sosu 2021
Set over hele landet vil det kræve 16.000 flere sosu-medarbejdere om bare otte år. Men for den enkelte medarbejder kræver det også viden om både faget, og hvordan man bedst passer på sig selv.
Annonce
Tæt på virkeligheden
Den viden får de studerende fra blandt andet konkurrencerne i Skills, lød det fra sidste års DM-vinder fra ZBC i Næstved, Josephine Forslund.
- Jeg er jo blevet mega klog af at være med, forklarede hun fra scenen i Nykøbing, hvor hun i år var med som dommer.
Før de kunne gennemføre besøgene, skulle deltagerne læse dokumentationen fra det tidligere besøg hos hver borger, så de vidste, hvad der var sket forud for deres besøg. Efter besøget skulle de selv dokumentere. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Borgeren Viola (spillet af skuespiller Anni Flensted) skulle blandt andet have målt blodtryk og puls. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Især var der en del sosu-studerende fra både Nykøbing og Næstved på tilskuerrækkerne. Der blev derudover sendt live fra præstationerne på Sosu Nykøbing Falsters facebookside. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
De to skuespillere spillede samme rolle fire gange. Men alle fire runder oplevede de som forskellige, forklarede de efter konkurrencen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det er vigtigt at hjælpe borgeren til at mestre sin egen tilværelse og gøre dem til herre over deres egen tid, så de i mindre grad er afhængige af hjemmehjælpere. Men Henning Børgensen (spillet af skuespiller Kurt Errebo) var ikke meget for at skulle have med sin egen stomi at gøre. Kristine Kondrup fik ham alligevel til at gøre det selv. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Alle fire hold dystede i den samme opgave, der gik ud på at hjælpe to ældre medborgere, der blev spillet af de to skuespillere Anni Flensted og Kurt Errebo, med de opgaver, man kan møde på enhver anden arbejdsdag i enten hjemmepleje eller på et plejecenter.
Henning Børgesen skulle hjælpes med en kolostomi, som han fik indopereret efter cancer. Og Viola havde KOL og en del smerter og skulle have hjælp til at tage inhalationsmedicin og derudover støttes til både at forbedre sin kost og til et rygestop.
Men hvem vandt?
Og så er det vist på tide at afsløre vinderne. Både første- og andenpladsen gik til ZBC-holdene med Victoria Færgemand Christiansen og Louise Fruerskov Andersen fra Holbæk på førstepladsen og Josephine Kildenfeldt og Nanna Jensen fra Næstved på andenpladsen.
Vinderne skal dyste ved DM i Skills i Fredericia fra 2.-4. februar.
- I er alle monsterseje. For mig er I alle vindere, fordi I har været her og vist faget frem. Det er så vigtigt, lød det fra Steen Frederiksen, før han henkastet bemærkede:
Annonce
- Men vi tager altså sejren næste år.
Under konkurrencerne blev de studerende bedømt i deres viden om sundhedsloven og serviceloven og i deres viden om ergonomi, et fokus på genoptræning af borgernes funktionsevner og på at hjælpe borgerne til at mestre flere opgaver selv. Derudover blev de bedømt for sygepleje og kommunikationen med borgerne.
Fra Sosu Nykøbing Falster deltog også Nora Phudjeep og Mai Heidi Blicher Sund.