- JEG GAD DA GODT VÆRE DEN, DER FORTALTE EN AF MINE NABOER HER I BYEN, AT DE VAR BLEVET EN MILLION KRONER RIGERE
Morten Olsen håber, at der snart går en nyslået millionær ind gennem dørene i Min Købmand. Foto: Jan Knudsen
Foto:Jan Knudsen FT
Måske går der en millionær rundt i byen, som ikke selv ved det endnu?
KETTINGE: - Det var her i weekenden, vi hørte om det, og det har da været lidt spændende at se, når folk er kommet ind ad døren her de sidste par dage, om det var nogle af dem, der havde vundet den store præmie.
Sådan fortæller Morten Olsen, manden med det allerstørste nøglebundt i Min Købmand i Kettinge.
Begejstringen handler om én ting: Et lod, der ellers ikke var noget værd, er blevet en million kroner værd.
Det blev nemlig til hele tre nye millionærer ved lørdagens lottotrækning.
To vindere skulle findes på den såkaldte "Millionærgaranti", der hver lørdag bliver trukket lod om to gange en million kroner blandt alle spillede rækker.
Købt i Kettinge
Den ene af de kuponer er solgt i Mortens forretning.
- Jeg er ret sikker på, at vi aldrig har tjekket så mange lottokuponer, som vi har gjort her mandag og tirsdag. Folk kommer jo ind med deres kupon for lige at se, om det skulle være dem, der var den heldige.
Men indtil videre er gevinsten udeblevet:
- Jeg gad da godt være den, der fortalte en af mine naboer her i byen, at de var blevet en million kroner rigere. Det ville helt sikkert være en ret mindeværdig oplevelse, og så kan det da være, de har råd til lidt ekstra her i en tid, hvor alting bliver dyrere og dyrere, lyder det kækt fra købmanden.
Jeg gad da godt være den, der fortalte en af mine naboer her i byen, at de var blevet en million kroner rigere. Det ville helt sikkert være en ret mindeværdig oplevelse.
Morten Olsen, købmand
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde