"Jeg vil have en kvajebajer!" Parrets fejl blev en kæmpe succes
- Her er en kvajebajer, siger Lea Friedstrup Lind. Hun langede øl over disken, mens hendes mand, Flemming, hældte op. Foto: Bjarne ArildsenBjarne Arildsen
Lille bryghus fra Gedser har været med på ølmesse et par gange.
Det var der ret mange, der sagde fredag aften, da de stod foran en af standene på ølmessen i Nykøbing Hallen.
- Værsågod, sagde Lea og Flemming - med efternavnene Friedstrup Lind - og hældte flittigt op i de små glas, som de tørstige sjæle rakte frem over disken.
Kvajebajer
Det er nok de færreste, der har lyst til at give kvajebajere, som man jo skal, hvis man har taget fejl eller dummet sig.
Annonce
Øllen blev til noget andet. En kvajebajer.
Flemming Friedstrup Lind, LF Bryg og Vin
Men det har parret fra LF Bryg og Vin i Gedser - Danmarks sydligste bryggeri - altså intet imod.
Kvajebajer er nemlig navnet på deres helt nye bryg, som nu skal gøres kendt.
- Egentlig ville vi lave en juleøl. Men i stedet blev det undervejs til en dobbelt bock. Så derfor kalder vi den for en kvajebajer, siger Flemming Friedstrup Lind - med egne ord - lidt selvironisk.
Artiklen fortsætter efter billeder ...
Parret fra LF Bryg og Vin har været med på ølmessen et par gange.Bjarne Arildsen
Populær øl
Gæsterne på messen var ret vilde med den nye øl med det helt særlige navn.
I hvert fald var der mange gæster forbi standen, hvor man foruden kvajebajerne også kunne smage på øl ved navn Diget.
- Vi laver nu otte forskellige slags øl, fortæller Flemming Friedstrup Lind, som med LF Bryg og Vin nu har været med på ølmessen i Nykøbing et par gange.
Nu også vin
Som firmanavnet siger, laver det lille firma også vin.
Annonce
- Vi har 2.000 vinstokke og producerer også nu også selv vores egen hvidvin, fortæller Flemming Friedstrup Lind.
Både øl og vin kan man smage på parrets restaurant, Bramgåsen, samt på Købmandsgården, som begge ligger i Gedser.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker