JULEHJÆLP: - FANTASTISK AT SE GLÆDEN HOS MODTAGEREN
Kitt Puk Hansen kørte torsdag sammen med sin 21-årige datter til både Næstved og Sakskøbing for at levere en julekasse til to familier. Det er første år, de har lavet en privat juledonation, og det er dejligt at se den glæde, det giver modtageren, siger hun. Foto: Privat
Privat
Sociale medier bruges i stigende grad til både at søge om julehjælp og tilbyde det, oplever flere brugere. For det gør fattigdommen nærværende, og mange kan godt lide at møde de familier, de hjælper.
NYKØBING: Sociale medier, og i særdeleshed Facebook, bugner i december med opslag fra private, der har fundet lidt ekstra midler til at kunne hjælpe en familie eller to igennem julen. Selv oplever de, at der er kommet flere til, ligesom de bemærker, at flere socialt udsatte også henvender sig eller bemærker deres opslag.
Vi har ikke selv super mange penge. Jeg er på førtidspension, men vi finder overskuddet til at give lidt til andre.
Rita Bjørnsgaard Pedersen
- På den måde ved vi, hvor hjælpen kommer hen, forklarer Rita Bjørnsgaard Pedersen, der har tilbudt julehjælp i fem år.
Hun har selv været den enlige mor, der søgte om hjælp hos Frelsens Hær for mere end 40 år siden. Det var hårdt, og derfor ramte det hende, da hun så andre familier med små børn efterlyse hjælp til at give børnene en oplevelse.
- Vi har ikke selv super mange penge. Jeg er på førtidspension, men vi finder overskuddet til at give lidt til andre. For et par år siden meldte flere familiemedlemmer sig på, så vi kunne give tre kasser med julemiddage samt juletræ og en gave. Men i år har de høje prisstigninger ramt hendes egen familie. Alligevel har hun og hendes mand fundet penge til at donere to kasser med julemad og to mandelgaver.
Fra hun lagde opslaget på Facebook, gik der ikke mange øjeblikket, før den første besked tikkede ind. Siden kom 14 mere, og i fredags kunne hun og hendes mand aflevere gaverne til de to familier.
De bliver bare så taknemmelige, og de sender billeder eller video fra dagen. På den måde ser vi børnenes glæde. Det er bare fantastisk.
Rita Bjørnsgaard Pedersen
I år er det to enlige mødre, der har modtaget kasserne, men sådan behøver det ikke at være. Det kan også være enlige fædre eller en familie. For to år siden hjalp de en familie, hvis børn aldrig havde haft et juletræ.
- De bliver bare så taknemmelige, og de sender billeder eller video fra dagen. På den måde ser vi børnenes glæde. Det er bare fantastisk. Der er ingen grund til at lægge en masse penge til side, for vi kan alligevel ikke bruge dem, når vi skal herfra. Så kan vi ligeså godt bruge dem på noget meningsfuldt nu.
Restemad til jul
Foreningen Stop Spild Lokalt deler lillejuleaften klokken 22.30 ud af overskudsmad fra flere lokale butikker. Man er ikke garanteret, at der er til en julemiddag, men man vil formentlig kunne finde frugt og grønt, kølevarer og lidt juleslik.
- Interessen fra forbrugernes side har været meget stor i år, forklarer Sabine Beske, der er tovholder på uddelingen.
Og alle er også velkomne til at deltage i uddelingen. Af hensyn til personoplysninger stiller hun sig ikke til dommer over folks økonomi, og samtidig handler organisationens primære arbejde om at stoppe madspild. Men det er ikke tilfældigt, at uddelingen foregår dagen før dagen, og hun vurderer heller ikke, at der bliver mange rester tilbage.
I alt har vi fået flere end 200 ansøgninger, hvilket også er et højere nummer end sædvanligt. Men takket være flere donationer har det kunne lade sig gøre at hjælpe så mange.
Kresten H.P. Nielsen, lokalformand, Røde Kors
Udover mad har butikkerne samt private doneret lidt legetøj til børnene, som også kan hentes gratis.
Et kommunalt samarbejde
Udover det voksende antal private julehjælpsdonorer, så har nødhjælpsorganisationerne også fået uddelt deres julehjælp. Blandt andre Røde Kors, der i mandags gav hjælp til 136 familier.
Det er markant flere end de tidligere år, hvor man har hjulpet cirka 80 familier.
- I alt har vi fået flere end 200 ansøgninger, hvilket også er et højere nummer end sædvanligt. Men takket være flere donationer har det kunne lade sig gøre at hjælpe så mange, forklarer lokalformand Kresten H.P. Nielsen.
Familierne har modtaget et gavekort til Coops butikker på 900 kroner samt en godtepose, der er lavet lokalt og i samarbejde med Dagrofa. Familier med børn kunne desuden vælge et stykke legetøj eller en bamse i butikken.
Han mener, at det er prisværdigt, at private også føler for at hjælpe i juletiden. Men i og med at hjælpen findes så mange steder, er han fortaler for et kommunalt samarbejde.
- Umiddelbart synes jeg, at det ville klæde vores kommune, at vi kunne samarbejde om julehjælpen. For som det fungerer lige nu, ved vi ikke, hvem der får hjælp andre steder. Det kan jeg ikke gøre noget ved, og det har jeg det også fint med. Men de private burde måske kigge mod os eller nogle af de mange andre hjælpeorganisationer for at sikre, at flest muligt får hjælp.
Seneste artikler
Tom og lokalsamfundet sendte en redningskrans og fik et nyt hus tilbage
Kontrol udløste adskillige sigtelser
Vandet var populært hos årets studenter
NFH-træner ser muligheder for at gå videre
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Medie: Lollik savnet efter kæntring