Juleindbrud er begyndt at tikke ind

Få timer efter julefestlighederne kulminerede i de danske hjem, var anmeldelserne om indbrud allerede begyndt at melde sig hos de vagthavende politifolk rundt omkring i landet. Således også hos vagthavende for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.  
- Vi har modtaget 23 anmeldelser om indbrud i hele politikredsen siden klokken 19.45 i går aftes, lød det indledningsvist fra vagthavende morgenen efter juleaften.
 
På Lolland-Falster kunne der foreløbig tælles seks anmeldelser om indbrud fra husejere - alle tikket ind hos vagthavende i løbet af juleaften og natten derefter indtil klokken 01.19.




Juleaftens gaveræs og festligheder er overstået, og traditionen tro følges der dagen efter op med en hel del anmeldelser om indbrud i de hjem, hvor der lige præcis ikke var nogen hjemme juleaften.

Offentliggjort Sidst opdateret