Julemarked i Nysted. Foto: Flemming K. KarlsenFlemming K. Karlsen
Duften af brændte mandler hang i luften lørdag over Nysted
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
NYSTED Lions Nysted og Nysted Slagteren inviterede lørdag på chancen for at gøre en god handel på en masse julerelaterede ting og sager på Gammel Torv i Nysted. Og selvom vejret var lige til den fugtige side med småregn hist og her, så dukkede folk stadig op for at spise juleslik og kigge på, hvad de fremmødte kræmmere kunne tilbyde.
I Lions' bod stod Per Suhr og lokkede folk til at købe lodder i den gode sags tjeneste. Lions Club støtter som bekendt alverdens godgørende formål, og overskuddet fra lotteriet lørdag kommer da også til at gå ubeskåret i samme retning, understregede Per Suhr.
- Vejret er sådan set ikke så slemt. De har jo lovet opklaring, og det er ikke så koldt igen. Så vi håber, mange vælger at lægge vejen forbi.Han var ved at pakke dagens førstepræmier ud, da Folketidende lagde vejen forbi. Et par solstole, måske ikke lige til denne årstid, men som et kig mod lysere og lunere tider, var på højkant.
- Og så er der nogle kurve, som du kan se her. Der er nogle til børn med legetøj og nogle til de voksne med rødvin og lidt lækkerier. Noget er doneret fra folk i lokalområdet, andet har vi selv skaffet, forklarede Per Suhr.
Han turde lørdag formiddag ikke spå om, hvor mange penge, der ender med at kunne gå til et eller flere gode formål. Men han kom alligevel med et slag på tasken.
Annonce
- Vi har haft fint gang i det indtil videre, vil jeg sige, men det er noget forskelligt. Normalt trækker vi et par tusinde kroner, og de gør absolut også en forskel, understregede Per Suhr.
Man vinder ikke, hvis man ikke deltager. Men folk deltog heldigvis. Foto: Flemming K. KarlsenFlemming K. Karlsen
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker