Det var noget af en omgang, der udspillede sig på Torvet mandag morgen. Her kom byens juletræ atter op at stå efter en gedigen forkortelse. Foto: Claus HansenClaus Hansen
- Det vigtigste for os var at sikre, at der ikke kommer nogen galt afsted, og dernæst at få træet op igen, siger leder af drift i kommunen om bakseri med juletræ.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING En lille pige mente, at det var magi, da juletræet - det største nogensinde på Torvet i Nykøbing - for et par uger siden blev rejst, men magien varede kort.
Allerede få dage efter betød en storm, at træet måtte tages ned, da det svajede så meget, at der var fare for, at det væltede. Derfor var det en noget mindre udgave af træet, der i går, mandag, blev rejst på ny.
12 meter mod de oprindelige 17 skulle det være, men nu skulle det også være så sikkert, som det kan blive. Det forstår man på Claus Winter, der er leder af drift i kommunen.
- Naturen er der ikke nogen af os, der kan styre, men vi kan prøve at sikre os i forhold til den, så godt vi kan, og det synes jeg, at vi har gjort ved at sige, at "det går ikke, at træet er så højt", siger han og fortsætter:
- Det kan godt være, at der er nogen, der ønsker, at træet er højere til næste år, og så må vi prøve at se på det, men lige nu mener vi, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at reducere træet til 12 meter, og så håber jeg, at alle i Vores Nykøbing og Nykøbing i det hele taget kommer til at nyde træet, når der kommer kugler på igen med mere.
Annonce
Det er netop handelsstandsforeningen Vores Nykøbing, der står for træet, sponseret af Skanlux.
En modificeret juletræsfod skal sikre, at træet ikke svajer for meget eller vælter. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Ukendt udgift
Mandag morgen fra 7.30-tiden stod arbejdet med at rejse træet på, efter den lille uges fravær.
Det stod ansatte fra kommunen for, og de sikrede træet med det, Claus Winter kalder en modificeret træfod. Dernæst ventede arbejdet med at rydde op efter beskæringen, der havde sat sine spor i området.
Siden skulle lys - ved hjælp fra en elektriker - og pynt igen på, så træet atter stod flot.
Claus Winter mener, der var seks-syv mand om at tage træet ned i sidste uge og tre-fire mand til mandagens arbejde, men han kan ikke sige, hvad arbejdet ender med at koste kommunen i mandtimer.
- Det vigtigste for os var at sikre os, at der ikke kommer nogen galt afsted, og dernæst at få træet op igen, siger han.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet