Julies far forsvandt for øjnene af hende: - Jeg vågnede en morgen, og så var det hele stukket af

KETTINGE: Far havde altid rost sin datters evne til at skrive stile. Han lagde aldrig skjul på, at han elskede sin datter og var stolt af hende.

Men ingen - hverken bankdirektøren fra Helsingør eller datteren Julie Thor Andersen - kunne dengang forudse, at far skulle være omdrejningspunktet for en bog skrevet gennem otte år og gjort færdig af datteren lige efter, hun var landet som nybagt tilflytter på Lolland i 2022. Uden noget netværk eller familie omkring sig.

Havde altid passet på sig selv

Hun er klar til at fortælle om sin nye bog, der udkom tidligere på måneden.

Den handler om et svært sygdomsforløb, hvor hendes far forsvandt for øjnene af hende i løbet af et halvt år.

- Far havde altid passet på sig selv, trænet og spist forholdsvis sundt. Min mor er sygeplejerske og vant til at lægge mærke til forandringer, som måske skal undersøges nærmere. Men min fars kræftsygdom startede med noget så banalt som en lyskebrokoperation, hvor der der var noget, som undrede lægerne. Og da de så senere åbnede ham op, så var det ikke så godt, husker Julie.

Ikke lang tid at leve i

Ikke mindst de sidste seks uger, hvor faren netop havde fået meddelelsen om, at kræften ikke gav ret lang tid tilbage at leve i, blev på grund af farens akutte psykose en stor del af det altoverskyggende minde, som Julie har skullet bearbejde gennem flere år.

- Det skete ligesom fra dag til dag. Jeg kan huske, at jeg en morgen vågner, og så var det hele stukket af. Min far løb rundt og havde lavet kaffe i løbet af natten, hvor han ringede til kolleger og familie. Men jeg tror ikke rigtig, han fik fat i nogen af dem, han ringede til. Min mor ringer til vagtlægen for at få noget beroligende til min far. Men da min far bliver tilset af en læge, lyder beskeden, at han skal have meget mere hjælp end noget beroligende, fortæller Julie.

- Man ved ikke rigtig, hvorfor min far blev psykotisk. Men det virker sandsynligt, at det er metastaser, der er opstået i hjernen, forklarer Julie.

Først i de senere år har hun haft overskuddet til at sætte sig ind i de mange journaler, der blev efterladt oven på farens halvårlige sygdomsforløb med kræft og akut psykose, som efterlod hele familien i dyb stress. Efter et halvt år afgik Julies far ved døden i en alder af 53 år.

Bogen er først og fremmest skrevet som en hyldest til hendes far og mor og tager læseren med tilbage til sygdomsforløbet. I en frosset tid forsøger forfatteren at huske tilbage på sin far, som han var før kræften og ikke psykotisk, som han blev i forbindelse med sygdommen.