Kædeforretning genåbner stor butik: Nu er vi mere rustede til konkurrencen
Kim Brunk Larsen er ny butikschef for den snart genåbnede BabySam i Guldborgsundcentret. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I en tid, hvor der fødes (for) få børn på vores kanter, genåbner BabySam alligevel den butik, man lukkede i 2020. Med ny butikschef, nye strategier og nyt håb om opbakning.
SUNDBY: Imellem malerbøtter og kasser med hylder og inventar arbejder Kim Brunk Larsen med at få liv i den ellers nedlukkede BabySam-forretning i Guldborgsundcentret.
Han er netop blevet ansat som chef for den nye butik, der åbner fredag 27. maj, og kender ikke den præcise årsag til, at man i 2020 valgte at lukke blandt andet forretningen i Sundby.
- Jeg tror ikke, at det gik så godt, så man lukkede nogle butikker og udviklede nye strategier, siger Kim Brunk Larsen.
Den nye forretning bliver stor, åben og lys og med rigtig mange nye varer.
Hvor de ældre butikker godt kunne være lukkede og mørke at komme ind i og med mange høje reoler, skal den nye butik være mere overskuelig, forklarer Kim Brunk Larsen:
Annonce
Jeg har selv børn og ved, hvordan det er at skulle ud at købe alle de her ting. Der kan for nogle være lidt nervøsitet forbundet med det, men vi tilbyder hele løsningen.
Kim Brunk Larsen, butikschef, BabySam
- Alt skal være åbent og tilgængeligt, og reolerne bliver lavere. Så kan man også bedre se sine børn.
Nervøsitet og overtro
Han har en fortid som butikschef for forskellige andre virksomheder.
Det begyndte med Biva, hvorefter kan kom til Lidl og har haft ansvaret for butikker i Maribo, Vordingborg og Nakskov i seks år.
I og med at han har været på Falster og Lolland i mange år og også er bosat i Nykøbing, har han et meget stort lokalt netværk.
Der er virkelig mange, som spørger, om man egentlig må tage barnevognen med hjem, før barnet er ude. Det er ikke alle, der tør tage den risiko.
Kim Brunk Larsen, butikschef, BabySam
- Alle de nye medarbejdere i butikken er også fra Nykøbing eller omegn, siger han og tilføjer, at der - med ham medregnet - er fire fuldtidsansatte og fire på deltid.
Masser af indhold skal på plads inden åbningsdagen. Den nye butik får lyse farver på væggene og lave og overskuelige reoler. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Han har ikke en fortid med salg af børneudstyr, men han har alligevel en form for erfaring, siger Kim Brunk Larsen.
- Jeg har selv børn og ved, hvordan det er at skulle ud at købe alle de her ting. Der kan for nogle være lidt nervøsitet forbundet med det, men vi tilbyder hele løsningen. Vi har et team, der tilbyder rådgivning, og vi har alt, hvad man har brug for. Det kan give noget tryghed, og så er det måske også rart at få det hele overstået på én gang. Samtidig kan vi opbevare det, til man skal bruge tingene, siger han og tilføjer, at der kan være en del overtro forbundet med at få for mange ting hjem, før barnet er født.
Jeg skal nok være ambassadør for, at der fødes flere børn i vores område. Uden at det skal lyde helt forkert.
Kim Brunk Larsen, butikschef, BabySam
- Der er virkelig mange, som spørger, om man egentlig må tage barnevognen med hjem, før barnet er ude. Det er ikke alle, der tør tage den risiko. At opbevare tingene for kunderne er et tilbud, der kræver lidt logistik, men det har vi heldigvis, siger han.
For få fødsler
Annonce
Guldborgsund er ellers i en situation, hvor der er et temmelig højt fødselsunderskud.
Alene i første kvartal 2022 er befolkningstallet faldet med 38 personer siden årsskiftet. Fødselstallet for fjerde kvartal ligger en smule under gennemsnittet for de foregående fire kvartaler.
Hen over året ligger tallet ret stabilt, men der er et fald på 20 fødsler i forhold til første kvartal 2021. Regner man det stigende dødstal med, betyder det et fødselsunderskud på 146 personer i første kvartal 2022.
Måske var forretningen ikke en succes før, men nu er vi mere rustede til at modstå konkurrencen.
Kim Brunk Larsen, butikschef, BabySam
Det viser tal fra Guldborgsund Kommune.
Kim Brunk Larsen mener alligevel, at der er et stort marked for børneudstyr i Guldborgsund.
På Lolland har man ikke den type forretninger overhovedet, imens han i Nykøbing skal konkurrere med Ønskebørn på Fejøgade. Samtidig har H&M en del salg af børnetøj.
Den nærmeste BabySam ligger i Næstved, og han kender folk fra Lolland, der har valgt at tage den lange tur til Sydsjælland for at handle stort ind.
BabySam lukkede butikken i Sundby i 2020, men har valgt at genåbne med et nyt udtryk. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
- Måske var forretningen i Sundby ikke en succes før, men nu er vi mere rustede til at modstå konkurrencen. Vi har en helt ny opsætning af butikkerne med det nyeste indhold, som BabySam kan præstere. Vi har priser, der er ret billige i forhold til konkurrenterne, og så bliver det bare enormt hyggeligt at komme herind. Jeg har sammensat et virkelig godt team. Og det er vigtigt, for der kommer en del kunder med mange hormoner.
I forhold til det lave fødselstal lyder det fortrøstningsfuldt fra den nye butikschef:
- Jeg skal nok være ambassadør for, at der fødes flere børn i vores område. Uden at det skal lyde helt forkert.
Annonce
Der er åbningsfest i butikken fredag 27. maj fra klokken 9.
Seneste artikler
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Mand anholdt for vold på værtshus og trusler mod ekskæreste
Seneste prognose: 35 grader eller mere på Lolland
Bekymret borgmester er glad for velbesøgt borgermøde
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Kontrol i slikbutikker: Ejer køber slik 'fra banditter'
Flygtede fra flammerne i natten
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Tekniske problemer skabte kæmpekø