Kærestesorg for fem

Man plejer at sige, at tre i et parforhold er én for mange. Så det kunne vel kun gå galt, da ikke færre end fem unge lørdag nat deltog i diskussionen om en kærestesorg på Banegårdspladsen i Nykøbing Falster. Politiet blev tilkaldt klokken 00.46 på en melding om uro og slagsmål med flasker. Det stod ikke klart for betjentene, hvem af de unge mellem 14 og 17 år, der bar på kærestesorgen - og ej heller hvem, der var hjerteknuseren. Ingen ville anmelde noget, og ingen var kommet til skade. Politiet spredte derefter gruppen og bad dem forlade Banegårdspladsen.




Unge røg i totterne på hinanden på Banegårdspladsen

Offentliggjort Sidst opdateret