Der blev passet godt på Kartofte Maskinstation fra fredag aften til søndag. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En kæmpe øvelse i Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster havde i weekenden til formål at træne Hjemmeværnets evne til at sikre og bevogte vigtig infrastruktur, eksempelvis i forbindelse med krisesituationer eller støtte til enheder fra allierede lande i Danmark.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
KARTOFTE Det sker ikke så tit, at der rapporteres her i avisen fra Kartofte lidt syd for Sakskøbing. Men det bliver der nu.
Der blev nemlig passet usædvanlig godt på Kartofte Maskinstation fra fredag aften 48 timer frem, da omkring 70 uniformerede hjemmeværnsfolk rykkede ind og begyndte at rulle pigtråd ud og sætte udstyr op.
Øvelsen hos Hærhjemmeværnet skete med løs ammunition. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Større feltøvelse
Årsagen var den ganske enkle, at der i Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster i den forgangne weekend blev gennemført en større feltøvelse i Sydsjælland og på Lolland-Falster. Det skete med et hovedkvarter placeret i Kartofte.
Her blev der lørdag morgen - efter behørig fremvisning af identifikationskort ved første kontrolpost - givet tilladelse til, at Folketidendes udsendte pressepatrulje kunne få lov at kigge inden for i hovedkvarteret. Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster, oberstløjtnant Flemming Bastrup, tog imod de kuglepen- og kamerabevæbnede gæster.
Annonce
Sakskøbing og omegn blev studeret nøje i hovedkvarteret for øvelsen - nemlig Kartofte Maskinstation. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Mistænkelige personer
- Vi har blandt andet til opgave at holde styr på meldinger om eksempelvis mistænkelige personer i området, lød det blandt andet fra oberstløjtnanten i forhold til weekendens mange opgaver for hjemmeværnsfolkene med base i Kartofte.
Oberstløjtnanten kunne også fortælle, at der højst sandsynligt også ville blive observeret rundt omkring den igangværende frugtfestival, der - som bekendt - udspillede sig med tusindvis af gæster hen over weekenden i Sakskøbings bymidte.
Det var i øvrigt fire kompagnier i henholdsvis Hjemmeværnskompagni Vestlolland, Hjemmeværnskompagni 1. Falsterske, Hjemmeværnskompagni Ulvsund og Hjemmeværnskompagni Maribo, som i et samarbejde stod for hovedkvarteret i Kartofte.
Oberstløjtnant Flemming Bastrup kunne under rundvisningen til sovesal, kommandocentral med mere også fortælle om, at de forskellige enheder i løbet af weekenden ville få lejlighed til at træne bevogtning, sikring, overvågning og imødegåelse af trusler.
Øvelsen var i øvrigt den største gennemført hos Hærhjemmeværnet Sysjælland og Lolland-Falster i flere år, og der var indsat et sted mellem 200 og 300 hjemmeværnssoldater og personel fra Beredskabsstyrelsen. Øvelsen var i øvrigt en del af en større feltøvelse, der i regi af Landsdelsregion Øst blev gennemført i hele området øst for Storebælt, inklusive på Bornholm.
Undervejs var der også tid til lidt straf i form af armbøjninger udført på opfordring i kommandocentralen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Her chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster, oberstløjtnant Flemming Bastrup. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Cirka 70 mand var udstationeret i det østlollandske. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Ingen lastbiler - men masser af busser. Sådan var vilkårene for Hærhjemmeværnets folk i Kartofte. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der blev holdt godt øje med alle trafikanter i Kartofte hen over weekenden. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Her er det sovesalen inde i det gamle kornlager. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Et par rutinerede kræfter ved kommandobordet i Kartofte holder her øje med al indkommende kommunikation. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Mexicansk stew var der blandt andet også i feltrationen, som her vises frem. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen