Førsthjælpsinstruktør i Røde Kors Johnny Barklund mener, at Kasper Jørgensen kan være stolt af den indsats, som han gjorde for at redde mandens liv.
- Han handlede fuldstændigt efter bogen. Sådan som jeg har fået forløbet beskrevet, har han gjort alt, hvad han kunne. Det er rart at høre, at nogle mennesker handler så flot og fornuftigt i sådan en svær situation, siger Johnny Barklund.
Han minder om, hvor vigtigt det er at kunne førstehjælp, og at kundskaberne skal genopfriskes hvert tredje år. Han fortæller, at der i forbindelse med sport kan ske ting, når folk anstrenger sig meget, og at sportsklubberne er blevet bedre til at sende deres trænere og hjælpetrænere på førstehjælpskursus.
- Det tyder på, at der er en interesse for de her ting, og opmærksomheden fra klubberne bliver bedre og bedre, siger Johnny Barklund.
Johnny Barklund beskriver her de vigtige punkter i førstehjælp.
- Når man finder en person, som er faldet om, er det almindeligt, at man først rusker i personen og så råber noget til personen for at se, om vedkommende er bevidstløs.
- Hvis der ingen reaktion er, så er personen bevidstløs, og så skal der ringes 112 hurtigst muligt.
- Undersøg om personen trækker vejret. Hvis der er vejrtrækning, ligges personen i aflåst sideleje.
- Hvis der ikke er vejrtrækning, skal der ydes kunstigt åndedræt og hjertemassage. Det foregår ved at vurdere, hvor hjertet er på personen og lægge hånden på stedet. Så går man i gang med 30 tryk og derefter to pust til personen kommer til bevidsthed, eller til ambulancefolkene kan tage over.
- Hvis der ingen vejrtrækning er, og man har en hjertestarter i nærheden, skal den bruges med det samme, siger Johnny Barklund.
Brian Møller Nielsen
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie