Kasper Roug efter ballade om juleoptog: Vi skylder en stor tak til en person som Jan Herluf Petersen
Landdistriktsordfører Kasper Roug (S) mener, at butikkerne er et "samlingspunkt for lokalsamfundet." Arkivfoto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Kasper Roug: Vi skylder en stor tak til en person som Jan Herluf Petersen
13 tilladelser til børnejuleoptog, juletræstænding og det store juleoptog i Sakskøbing.
Det er, hvad der i år har været påkrævet at få i hus hos juleudvalget i Sakskøbing Handelsstandsforening.
Her er det ikke mindst Jan Herluf Petersen, der endnu engang har trukket det store "julelæs" med en ny rekord i forhold til at indhente nødvendige tilladelser til julerierne i Sakskøbing.
LÆS OGSÅ: Efter ministerpres: Juleoptog får dispensation | folketidende.dk
Lægger man også den langvarige korrespondance med myndigheder, styrelser og politi omkring det helt store juleoptog oven i - og her ønsket om at holde fast i traditionen med at have børn på trailere og ladvogne - er der ifølge folketingsmedlem Kasper Roug (S) ikke noget at sige til, hvis det kan føles lidt tungt at være en af de frivillige kræfter bag et juleoptog.
- Jeg synes, vi skylder en stor tak til personer som Jan Herluf Petersen for det store frivillige arbejde med eksempelvis det store juleoptog, siger han.
Han frygter, at netop sådanne kampe med regler kan være med til at få folk til at falde fra i det frivillige arbejde.
LÆS OGSÅ: Nu har to ministre forholdt sig til Sakskøbings juleoptog: - Skøre regler | folketidende.dk
Derfor håber han også, at resten af landets øvrige juleoptog kan få gavn af at fjerne nogle bøvlede regler på området,
- Jeg er sikker på, at de nok skal blive fjernet. Alle kan se, at de nuværende regler er fuldstændig absurde i forhold til at skulle afvikle et juleoptog, siger Kasper Roug.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker