Højskolens sal var fyldt til mere end sidste plads. Stående ses formand Flemming J. Mikkelsen, mens dirigent Lars Stuckert sidder ved siden af. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Forslag om mistillidsvotum til formand blev afvist.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
Den ballade, som der var lagt op til ved generalforsamlingen i Marielyst Grundejerforening søndag, udeblev stort set.
Kasserer Per Kamper Hansen, der havde stillet flere forslag, blandt andet et om et mistillidsvotum til formand Flemming Mikkelsen, mødte nemlig ikke op til generalforsamlingen.
- Han har fået nej til at tage en advokat med som bisidder, og så kommer han ikke, fortalte tidligere formand Ebbe Edvardsen.
Derfor kunne mødets dirigent, advokat Lars Stuckert, afvise at behandle de mange forslag fra Per Kamper Hansen, da ingen andre ville tage dem op. Det protesterede kun enkelte medlemmer imod.
Kasserer Per Kamper Hansen mødte ikke op til generalforsamlingen i Marielyst Grundejerforening. Foto: ArkivArkiv
Stopfyldt sal
Annonce
Allerede klokken 09.30 var der lang kø ved tjek-ind ved den store sal på højskolen, og der kom hele tiden flere grundejere til.
Derfor måtte Flemming Mikkelsen klokken 10.10 meddele, at generalforsamlingen, der skulle være begyndt klokken 10, måtte udsættes en halv time.
Nogle mente, at dørene skulle lukkes, så man kunne komme i gang, men det afviste formanden. Mødet kom igang klokken 10.35 med 227 deltagere.
I et særligt afsnit i beretningen kom Flemming Mikkelsen ind på sagen om Per Kamper Hansen.
Har ikke deltaget i møder
- Bortset fra første bestyrelsesmøde siden generalforsamlingen i fjor har han ikke deltaget i møderne. Han har modarbejdet og villet have mig ud, og han har truet bestyrelsen med sagsanlæg, sagde formand Flemming Mikkelsen.
Bestyrelsen har derfor i fjor besluttet, at kassererens opgaver i stedet skulle varetages af bestyrelsesmedlem John Stævngaard.
Nogle mente, at det var at gå udenom foreningens vedtægter. Sådan så formanden ikke på sagen.
- Vi har ikke sat Per Kamper Hansen fra bestillingen som kasserer, men vi har været nødt til at finde en pragmatisk løsning, sagde Flemming Mikkelsen.
John Stævngaard blev senere uden modkanidater valgt som ny kasserer efter Per Kamper Hansen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde