Da Kettinge Mølles gamle hat for en uges tid siden blev løftet af møllekroppen, var det under stor lokal bevågenhed. Møllebygger Michael Jensen fra Vig i Odsherred var til stede på dagen, og det kunne hurtigt konstateres, at der var meget råddent træ, der skulle udskiftes.
Men som dagen skred frem, stod det klart, at hatten aldrig kommer på igen. Det fortæller Ib Henriksen, sekretær i Kettinge Møllelaug.
- Det viste sig, at møllehatten er rådden i mange af delene, så der skal en ny hat på. Det betyder desværre, at renoveringsprojektet bliver meget dyrere end planlagt, siger Ib Henriksen.
Faktisk mangedobles det beløb, der oprindeligt var afsat til projektet.
- Vi har bedt møllebyggeren om et overslag på arbejdet. Vi har tidligere budgetteret med et beløb på 130.000 kroner, heri indregnet nedtagning og opsætning af hatten. Nu regner vi med en udgift på 500-600.000 kroner, fortæller Ib Henriksen.
Selvom det helt bogstaveligt er en streg i regningen, har Kettinge Møllelaug dog ikke tabt modet.
- Vi har bestemt ikke tænkt på at opgive ævred. Det er på med vanten og i gang med at søge om midler. Jeg tror bestemt på, at det vil være muligt at finde nogen, der vil være med til at støtte et godt kulturelt projekt, siger Ib Henriksen.
Nicole Wolter
nwo@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned