Klar til nyt opgør om super-fængslet

Et enigt byråd i Guldborgsund Kommune har besluttet at sende placeringen af et statsfængsel på Nordfalster i offentlig høring for anden gang.

Denne gang skal det ligge syd for Gundslev. Og allerede nu melder landmand Jens Ole Larsen sig klar til kamp mod placeringen - igen.
- Vi har jo flyttet det en gang, og vi troede, at den sag var ude af verden, siger han og henviser til sidste års indsamling af 252 underskrifter mod den sydlige placering af det nye superfængsel.

- Men vi sætter os ikke ned og lader dem trække det ned over vores hoveder, siger Jens Ole Larsen og mener, at den nye placering er endnu værre for ham end første gang, hvor fængslet skulle ligge syd for Gundslev.

For mindre end et år siden flyttede byrådet fængslet fra syd for Gundslev til nord for, men efter Naturklagenævnets mellemkomst prøver man nu at flytte det tilbage igen.




- Vi har flyttet det før, siger landmand om den nye placering af superfængsel.

Offentliggjort Sidst opdateret