KLUB BLEV FORSØGT SVINDLET MED FALSK MAIL
Casper Schneidereit advarer andre klubfolk mod svindlere med lidt for smarte mails. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Kasserer i Stubbekøbing opdagede falsk mail.
STUBBEKØBING: Svindlere har forsøgt at franarre Stubbekøbing Badmintonklub et beløb på 3.000 euro (22.500 kroner).
Det skete ved at sende to mails til Casper Schneidereit, som er kasserer i klubben.
Ifølfge disse to mails bad klubformand Henrik Børresen ham om at overføre de 3.000 euro til en bank i Polen.
Pengene skulle angiveligt bruges som betaling for noget sportsudstyr, som ville blive leveret på fredag.
De kender klubben
Ifølge Casper Schneidereit har svindlerne forberedt sig, inden de tog kontakt.
De kendte navnene på både ham og formanden. De kendte også forretningsgangen i foreningen, hvor formanden altid spørger kassereren ved overførsler af penge.
- Den første mail lignede dem, som Henrik plejer at sende til mig, når der skal overføres penge. Men så kom der én til, hvor jeg skulle sende penge til Polen. Og så blev jeg mistænksom, fortæller han.
Svindlerne havde forberedt sig.
Casper Schneidereit, kasserer
Kasserer tøvede
Heldigvis tøvede han lige et sekund og overførte derfor ikke pengene, da hans formand angiveligt bad ham om det.
- Jeg fik en mistanke om, at den var gal, og ringede til Henrik for at spørge, om han havde sendt en sådan mail til mig. Det havde han ikke, fortæller Casper Schneidereit.
Stubbekøbing Badmintonklub er en mindre klub på Falster.
- Og det ved de godt. De prøver derfor ikke at få fat i et beløb på 300.000 kroner. Hvis de havde det, så havde jeg straks opdaget, at der var noget galt. Men det var kun cirka 20.000 kroner, siger kassereren til Folketidende.
Advarer andre
Han fortæller, at han ikke som kasserer har været ude for den slags forsøg på svindel før.
- Jeg har heller ikke hørt fra andre foreninger, som har oplevet det. Men jeg vil gerne advare andre foreninger og klubber mod disse svindlere, siger Casper Schneidereit.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned