Købmandsdøtrene Freja (til venstre) og Victoria fik lov at stå for det officielle snoreklip. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
BILLEDSERIE: Bybarometeret, pengebarometeret eller måske slet og ret millionbarometeret, har talt sit tydelige sprog om et stærkt sammenhold i en by - nu med ny købmandsbutik.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
KETTINGE Rød løber, blafrende flag, balloner med "Min Købmand" på og ikke mindst en masse forventningsfulde lokale borgere. Sådan kunne "startscenen" omkring torsdagens åbningsfest af en gennemrenoveret og moderniseret købmandsbutik i Kettinge indledningsvist beskrives.
Der var nu meget mere at lægge mærke til omkring de corona-påkrævede afspærringer foran Kettinges nyeste forretning. Her tænkes ikke på efterårsplanter og kranse eller andre gode sager i tilbudskasserne, men derimod på den lange række af anerkendende ord, der strømmede ud gennem mikrofonen fra de skiftende festtalere.
- 75 frivillige ville være med, og der skal jeg love og påstå, det har været noget af en oplevelse at følge med. Jeg kan sige, at der er ikke brugt en eneste håndværkerkrone på det her. Det er og har været ren frivilligt arbejde, slog Troels Jørgensen fast fra pallerne.
Det strømmede ind med nysgerrige kunder på første åbningsdag i Kettinges nye købmandsbutik. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Lagde ud i sort november
Ikke mindst Troels Jørgensen, Kettinge Bylav og andre lokale kræfter har lagt mange frivillige timer i anpartssalg, borgermøder, finansieringsdrøftelser, købmandskoncept og ikke mindst i at lande en købsaftale. Alt sammen for at sikre købmandsliv i centrum af Kettinge. Her var der ellers dystre udsigter og med Troels Jørgensens egne ord "pludselig helt sort" tilbage i november sidste år.
Annonce
Dengang skulle der på et mandagsmøde i Kettinge overbringes en kedelig nyhed til omkring 120 fremmødte til et hastigt indkaldt borgermøde om Dagli' Brugsens fremtid. Det blev et "nej" til at lade den lokale brugsforretning køre videre. Der var ikke økonomi til at fortsætte. En sidste åbningsdag blev sat til 13. november, og Sakskøbing Brugsforening var modtagelig for henvendelser omkring en eventuel videreførelse af brugslokalerne.
Og man må sige, der blev hørt efter det sidste. Ikke mindst i Kettinge Bylav og i den gruppe af lokale borgere, som hurtigt fik strikket et nyt borgermøde sammen i Kettinge Forsamlingshus - med en helt anden dagsorden.
Ind kom Dagrofa og en drejebog til at skabe den første borgerejede "Min Købmand" øst for Storebælt. Den kom til at åbne i Kettinge - cirka 11 måneder efter en kedelig nyhed.
- Tænk sig, man kan bygge sådan en butik op af denne kaliber, uden det koster en krone til håndværkere. Det vidner om et stærkt sammenhold og godt naboskab, lød det anerkendende fra borgmester John Brædder.
Og så skulle der handles ind i velkendte kølediske i helt nye omgivelser.
Helt nye bageri-faciliteter blev der også præsenteret blandt mange andre nye tiltag. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Alt foregik i holdinddeling, så der hele tiden var godt med plads til de første kunder på den første dag. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Foran Min Købmand i Kettinge var der op mod klokken 14 og dermed "startfløjt" masser af lokale, som bakkede op om åbningen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Overalt hang der - naturligvis - nye skilte fra Min Købmand, og det var samtidig første butik med det nye layout. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Kølediskene var noget af det ganske lidt inventar, som er genbrugt i den ny butik. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Claus Pedersen og Charlotte Schütt Riel lykønskes af Sakskøbing Brugsforenings uddeler Danni Barbu Hansen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der er stillet købmandsbil til rådighed i to år af Mitsubishi-forhandler Johannes Jørgensen & Sønner i Vester Ulslev. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Også fra borgmester John Brædder (G) var der anerkendende ord - ikke mindst til den store lokale opbakning. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Troels Jørgensen og Kettinge Bylav gik ind i kampen for en ny købmandsbutik, og den mission blev bakket op. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Lokal filmproducer bag verdens bedste film
NFC-profil: Sådan blev oprykningen fejret
Pride kommer til Nykøbing: - Vi var klar på modstand fra start
Stor havnedag trak flere tusinde til byen
Michael Mix jagter nye højder: Den dobbelte Danmarksmester vil på podiet til EM
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Værtshus inviterer til dildoparty
Susan åbner Madkassen
Lokal Rema 1000 snupper førstepladsen for andet år i træk
59.500 kroner til NFC-formand blev bogført som rengøring