Kom med indenfor i Anne Valentinas barndomshjem: - Jeg har min mor med i tankerne

SAKSKØBING: Anne Valentina Berthelsen havde dårligt annonceret, at hun stillede op til Folketingsvalget, før hendes mor, Marianne, fik konstateret lungekræft. Beskeden fra lægerne var, at man med den diagnose typisk dør i løbet af et halvt år.

Meldingen ramte Anne Valentina Berthelsen, der overvejede at droppe det med Folketinget. Men da hun sagde til sin mor, at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre uden hende, var svaret ligeså kontant, som det var kærligt.

- Sludder! Du er færdigbagt!

Anne Valentina Berthelsen, der for nyligt fyldte 30 år, fortæller anekdoten ved spisebordet i barndomshjemmet i Sakskøbing. Huset i Vestergade flyttede familien til, da hun var omkring seks år gammel og skulle begynde i skole. Efter en årrække i Farum ville Marianne og far Thorvald have hus og have og give deres datter en roligere opvækst - og valget faldt på Sakskøbing.

Her begyndte Anne Valentina i den lokale skole, fik venner, gik til dans hos Birthe Elnegaard og faldt i det hele taget til.

- Jeg er fra et ressourcestærkt hjem med lyst træ, PH-lamper og mange bøger. Men også et rodet og kunstnerisk hjem. De gik mere op i relationer og venner end indretning og facaden udad til, fortæller hun.

Havde to huse

Men da Marianne fik slidgigt, blev huset - der både har kælder og første sal - upraktisk. Trapperne blev for svære at bestige.

Familien købte derfor et andet hus - et etplanshus lidt længere henne ad gaden - flyttede og satte Anne Valentinas barndomshjem til salg. Men finanskrisen rasede, og køberne stod ikke ligefrem i køb. Faktisk var der ingen købere, og derfor havde de stadig begge huse, da Marianne lå for døden.

Og det bekymrede hende. For hvordan skulle Thorvald, der er pensionist, kunne klare udgifterne til to huse, når hun ikke var der længere til at bidrage med lønnen fra sit arbejde hos den lokale fagforening?

Løsningen kom, da Anne Valentina Berthelsen blev valgt og med sit vederlag fra Folketinget kunne købe det hus, hun var vokset op i.

- Jeg flyttede ind, fordi jeg gerne ville være tættere på hende i den sidste tid, og så løftede jeg den økonomiske byrde fra deres skuldre, fortæller hun.

Mor i tankerne

I 2020 døde Marianne. Hun nåede at leve halvandet år med lungekræften. Men Anne Valentina Berthelsen bor stadig i huset - når altså ikke hun er i København for at passe arbejdet på Christiansborg og være hos kæresten Pelle, der er politisk rådgiver hos SF og har en lejlighed i Sydhavnen.

I praksis betyder det, at det er omtrent i hver anden weekend, de tilbringer på Sydhavsøerne. Sommerferien holdt de også her.

Og det gamle hus har fået en ordentlig overhaling, der dog ikke er slut endnu. Men gulvene er blevet høvlet, vægge og lofter er blevet ordnet, og Anne Valentina har fået lavet et lækkert køkken.

- Mine forældre drømte om at få lavet det, men havde ikke råd. Så jeg gjorde det, da jeg overtog det, og jeg havde meget min mor i tankerne, siger hun og tilføjer, at hun gerne ville gøre huset til sit eget og samtidig gøre det forældrenes ånd.

Et badeværelse er på vej til at blive lavet i en tilbygning, og førstesalen står stadig med de gamle væg til væg-tæpper og brunlige, blomstrede fliser på badeværelset. Det må komme senere. Men for nu er stuen, spisestuen og køkkenet shinet op, og rundt om på vægge og reoler står der også flere arvestykker.

Her er blandt andet et "barometer" fra hendes morfar. Snurrer man en viser, kan man se, hvordan "fruens humør" er. En blyperle i viseren sikrer, at den altid lander på "hysterisk", hvilket Anna Valentina hygger sig ganske godt med.

Er provinspige

Yndlings-stedet er en krog i stuen, hvor hun har en lænestol magen til en, hun en gang forærede sin mor.

- Jeg er migrænepatient, og i perioder lider jeg en del af det. Så vågner jeg midt om natten eller tidligt om morgenen, og det eneste, der hjælper, er at komme op at sidde. Så sætter jeg mig der med vand eller en kop te og kigger ud i luften i stilhed. Nogle gange sætter jeg musik på eller holder øje med, hvornår det bliver lyst. Og så tænker jeg på min mor, når jeg sidder i den, siger hun og viser, at der også hænger et portræt af hendes mor, tegnet af kunstneren Peter Pitsch fra Nykøbing.

Den store glæde er, at hun bor tæt på Thorvald. Det er nemt at ses. Men der er også andre fordele ved huset i Sakskøbing.

- Når jeg bor her, er jeg tættere på mine vælgere, og jeg ser folk i Brugsen. Jeg nyder også mine snakke med Hermann i Kop & Kande. Og når jeg skal slappe af, tager jeg herned. Jeg kan ikke slappe af i København, for der er altid en undskyldning for at arbejde. Og jeg er provinspige. Skal jeg slappe af, skal jeg ud et sted, hvor der ikke er larm. Hvor der er ro og natur og et langsommere tempo. Så det er blevet et frirum, forklarer hun.

Sammen med Pelle nyder hun for eksempel at gå i Holmeskov Dyrehave. Her løb hun orienteringsløb i skoleårene, samlede svampe og kastanjer og gik ture med veninderne.

- Og jeg løb i den, da jeg havde min spiseforstyrrelse. Den er meget hjemlig for mig.

800 kvadratemeter have er der også i øvrigt også bag huset. Her er flere gamle frugttræer, men den er ikke sådan at holde. Brombærkrattet vil gerne overtage det hele, og det kniber med tiden til at nusse i jorden, så hun glæder sig over, at "vild med vilje" er på mode.

Det er jo ikke for ingenting, hun er sf'er.