Kom så LFA - vi trænger alle til en succes på hjemmebane!

 

Selv om LFA har etableret sig som et midterhold i 2. division øst har det hidtil knebet gevaldigt på hjemmebanen i Scandic Live Arena. I sæsonens hidtil fem hjemmekampe er udbuddet nemlig fire sølle point og blot to scoringer. 
Ja, faktisk er det ikke lykkedes at vinde i de seneste 11 turneringskampe på hjemmekampe i træk - og det til trods for, at spillet til tider har været ganske godt og chancerne rigelige.
Men hvad så med på søndag, når Allerød kommer på besøg? Gæsterne fra det nordsjællandske har faktisk ikke fået et eneste point hidtil på udebane. Ydermere vandt LFA begge opgør mod Allerød i sidste sæson. Så hvis det ikke lykkedes at hive tre point på søndag, hvornår så, fristes man til at spørge...
Nå, men lad os håbe spillere, ledere og ikke mindst hjemmepublikum kan få den længe ventede succesoplevelse.
I øvrigt kan man afhente gratis billetter til kampen på REFA's genbrugspladser.
 
To fynske modstandere
Succes har B. Frem haft masser af i Danmarksserien. Holdet er - trods et par enkelte svipsere - helt klart Lolland-Falster-fodbolds positive overraskelse med en foreløbig placering i toppen af rækken. På lørdag venter en ny udflugt til Fyn, nærmere betegnet Odense, hvor OKS er modstanderen. Formentligt en vanskelig opgave for de hvide.
Samme dag kl. 15.30 spiller rækkens bundhold fra B. 1921 hjemme på Østre Allé mod B. 1913. Også træner Lars Dahlstrøm og spillerne trænger efterhånden til en succesoplevelse.
 
Næstsidste spillerunde
I LF-serien stiger spændingen. Der resterer nu kun to runder inden boet skal gøres op med hensyn hvilke klubber, der skal i henholdsvis opryknings- og nedrykningsspillet i foråret.
Der er tre kampe lørdag: Kl. 13.30 LUIF-Nordfalster, kl. 15 DMI-B. 1901 og kl. 15.30 Maribo-B. 1938. Søndag - alle kampe kl. 11.30: B. 1921-Systofte, Horslunde-Sydalliancen og ØUB-Nakskov.
 
Ungdomsbold
LFA’s to ungdomshold, U17 og U19 i 1. division, spiller allerede tirsdag i indeværende uge mod to tilsvarende Næstved-hold - og igen lørdag i Scandic Live Arena mod henholdsvis FC Sønderborg (U17 kl. 13) og SønderjyskE (U19 kl. 15).
U15 Drenge Elite Øst har spillefri.
 
 
 

På søndag, når Allerød kommer på besøg, er der gode muligheder for, at den onde cirkel brydes. I Danmarksserien skal B. Frem til Odense, mens B. 1921 spiller hjemme mod B. 1913.

Offentliggjort Sidst opdateret