Kommune efter nabokritik: - Det er politiets opgave at regulere støj fra koncerter

Det er politiets opgave at regulere koncertlarm i området ved Fejøgade og Sydhavnsgade, mener kommunen. Arkivfoto: Anders Knudsen

Når det kommer til støj fra koncerter og events, er det ikke kommunens, men politiets opgave at regulere.

Offentliggjort Sidst opdateret

I helhedsplanen for den sydligste del af havnen i Nykøbing inviteres byens unge mennesker til at hænge ud ved Markedshallen. Da der vil komme støj fra de kommende lyntog mod Femern-forbindelse, har kommunen åbnet for muligheden for at arrangere koncerter og spille musik.

Men da der netop er tale om musik, som ikke vil forekomme regelmæssigt, kan Guldborgsund Kommune ikke regulere det. Det vil være politiets opgave, oplyser Nina Munk, der er projektleder på helhedsplanen for havnen.

- I første omgang tror jeg, at der er grund til at mane til ro, for det er bare en mulighed, som nogen vil skulle udfylde. Der er ikke planlagt noget endnu, og det er en stor opgave at arrangere koncerter. Vi ved ikke, om de vælger at lave den slags arrangementer.

Læs også: Kommune inviterer til "larmende aktiviteter" på grund af togstøj: Naboer undrer sig

Hun tilføjer, at man bør huske på, at meningen med havneomdannelsen netop er at lave et mere attraktivt område med mere liv.

Men som du siger, så er der jo lagt op til at lave et sted, hvor de unge kan lave koncerter. Man kan risikere, at det er hver fredag hen over sommeren.

- Det er jo risikoen, når man laver attraktive byområder, at der faktisk kommer liv, om jeg må være så fri. Det er det, vi håber på som kommune, at man laver et fedt sted. Vi håber selvfølgelig ikke at genere naboerne.

Det er jo risikoen, når man laver attraktive byområder, at der faktisk kommer liv, om jeg må være så fri.

Nina Munk

- Jeg køber ikke den præmis med, at så bliver det meget værre. Lige nu bor de over for et erhvervsområde med havneaktiviteter. Det har godt nok været et meget stille område de seneste år, men det er fordi, at havneaktiviteterne er bremset på grund af havneplanen. Hvis ikke vi havde gjort det, kunne der være kommet nye erhvervsaktiviteter med mindst lige så meget støj.