Kommune får over to millioner til særlig indsats

Bedre fysiske rammer på vej til tandplejen i Guldborgsund. Arkivfoto: Anders Knudsen

Mere end to millioner kroner kan Guldborgsund Kommune se frem til at modtage fra statskassen. Pengene går til bedre fysiske rammer i kølvandet på, at flere unge kan komme gratis til tandlæge.

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden 2022 har en ny lov sikret, at flere unge kommer til tandlægen. Nu får Guldborgsund Kommune penge til at udvide kapaciteten, så man også rent fysisk kan rumme den nye målgrupper. Det skriver Sundheds- og Indenrigsminsteriet i en pressemeddelse. Helt konkret drejer det sig om 2.330.998 kroner.

Tidligere stoppede den  gratis kommunale børne- og ungdomstandpleje, når man fyldte 18 år. I 2022 blev reglerne ændret, så unge kan fortsætte til de fylder 22 år. Det sker med én årgang om året fra 2022 frem til udgangen af 2025.

Med finansloven for 2022 blev der afsat 60 millioner kroner hvert år 2022 til 2025 afsat til en anlægspulje, der kan understøtte de mange flere tandundersøgelser og behandlinger. Den pulje kommer nu den lokale tandpleje til gode.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger i pressemeddelelsen:

- Vi kan desværre se, at mange unge stopper med at gå til tandlægen regelmæssigt, når de selv skal betale. Det kan have konsekvenser for deres tandsundhed på længere sigt, og derfor styrker vi nu igen kapaciteten i børne- og ungdomstandplejen, så der bliver bedre plads til de nye ungdomsårgange, der kan få gratis tandbehandling.

i kan desværre se, at mange unge stopper med at gå til tandlægen regelmæssigt, når de selv skal betale. Det kan have konsekvenser for deres tandsundhed på længere sigt, og derfor styrker vi nu igen kapaciteten i børne- og ungdomstandplejen, så der bliver bedre plads til de nye ungdomsårgange, der kan få gratis tandbehandling.

Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister

I alt 131,4 millioner kroner fordeler sig på 41 kommunale projekter landet over.