Kommune hyrer vagtselskab til toiletter

Nu skal det være slut med hærværk på de offentlige toiletter i Nysted samt uroen på stranden ved Skansen.

Driftsleder Poul Henning Nielsen fra Guldborgsund Kommune fortæller, at man har lavet en aftale med et privat vagtselskab.
- Kommunens folk sørger for at de offentlige toiletter bliver låst op om morgenen. Og så tager vagtselskabet sig af at lukke dem om aftenen, siger han.

- Derved kan vi formentlig undgå de tilfælde af natlig hærværk som vi har haft. Samtidig vil vagtselskabet tage omkring stranden ved skanseområdet, hvor vi har haft problemer med unge, der tænder bål og øver hærværk, siger han.

Ordningen gælder de offentlige toiletter på Stoppestedet, Skansen og Nysted Strandhuse


Nu skal der være slut med hærværk på de offentlige toiletter i Nysted og uro på stranden.

Offentliggjort Sidst opdateret