NYKØBING: Der er lagt op til et brag af en hawaiifest på det gamle atletikstadion i aften. Som tidligere omtalt her i avisen holder Guldborgsund Kommune sommerfest for en lang række af sine medarbejdere, og i de seneste dage har det 12 m/k store festudvalg og ikke mindst rådhusbetjent Ole Lysholdt haft travlt med at gøre det hele klar.
Kommunen har inviteret alle sine cirka 5.500 medarbejdere med til festen, og det er der altså rundt regnet 1.600 af dem, der har takket ja til og tilmeldt sig. I Folketidendes omtale forleden kunne det forstås sådan, at man kun havde inviteret 1.600 medarbejdere, men det er altså 1.600 ud af de inviterede, der har tilmeldt sig.
Som antydet ovenfor er det Hawaii, der bliver temaet for festen. Deltagerne er således blevet opfordret til at møde op i Hawaii-skjorter eller andet Hawaii-lignende tøj, og allerede ved ankomsten bliver de udstyret med en blomsterkrans på god hawaii-manér.
Ankomst via "gate"
Ankomsten mellem klokken 15 og 17 er i øvrigt udformet som en flyafgang, hvor deltagerne i "gaten" blive modtaget af et par "stewardesser" og en "kaptajn", der tjekker deres adgangskort, inden de kan "flyve" indenfor til hawaii-fest i teltet, hvor der vil være levende velkomst-musik.
Annonce
I forteltet har kommunens entreprenørafdeling således anlagt en mindre sandstrand, inden deltagerne fortsætter videre ind i selve det kæmpestore lejede telt hvor borde og stole til de mange deltagere er stillet op i snorlige rækker.
Birte Merrild (til venstre) og Annie B. Rasmussen er klar til at byde deres mange kolleger velkommen til sommerfest. Foto: Claus HansenFoto: Claus Hansen
Det er rådhusbetjent Ole Lysholdt, der sammen med resten af festudvalget har stået for borddækning og oppyntning.
- Vi har delt bordene op centervis, så deltagerne sidder sammen med nogen fra det center, de arbejder i, forklarer han.
Sommerfesten holdes normalt hvert andet år, men på grund af coronarestriktioner måtte man udskyde sidste års fest med kort varsel, og det er så den fest, man holder nu.
- Det er Schou's, der leverer maden. Vi skal have en tre-retters menu - buffet, og det er gratis for alle deltagere. Drikkevarerne betaler man selv, forklarer Ole Lysholdt.
Den musikalske del af underholdningen er lagt i hænderne på to livebands og en dj, og så er der ellers mulighed for de tilmeldte medarbejdere at feste og hygge sig frem til klokken 02.
- Normalt holder vi festen om torsdagen, men i år er det blevet en fredag, så nu kan man bedre feste, fortæller Ole Lysholdt.
- Skide sjovt
Både han og de øvrige medlemmer af festudvalget havde travlt med nogle af de sidste forberedelser i går, da Folketidende kiggede forbi. Og de glæder sig.
- Vi gør et kæmpe stykke arbejde, men det er også skide sjovt, og på lørdag efter festen mødes vi igen for at rydde op. Det er kanon personalepleje, at vi igen kan mødes så mange på tværs af centre og faggrupper. Det gør noget for det kollegiale, mener Birte Merrild fra Center for Arbejdsmarked og Annie B. Rasmussen fra Center for Familie og Forebyggelse.
Annonce
Det er kanon personalepleje, at vi igen kan mødes så mange på tværs af centre og faggrupper. Det gør noget for det kollegiale.
Birte Merrild og Annie B. Rasmussen
Og som tidligere nævnt her i avisen bliver kommunens medarbejdere ikke de eneste, der holder fest i området i aften. Både Katedralskolen og Teknisk Gymnasium på Celf (htx) holder gallafest for deres afgangselever.
Festudvalget er klar til aftenens fest. Foto: Claus HansenFoto: Claus Hansen
Seneste artikler
Slut efter 110 år: - Jeg har altid elsket det sted
Freddy fra Lolland var blandt verdens første FN-soldater: 70 år senere hædres han for indsatsen i Gaza
Står til betinget frakendelse: Så hurtigt gik det
Starter ny sæson med et brag: NFH møder Champions League-mestrene
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Stort panttyveri fra ø-butik
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre