Kommune låner elcykler ud
Det er gratis at låne elcyklerne, men der skal lægges 600 kroner i depositum. Foto: PR
PR
Normalt forbinder man et bibliotek med bøger. Men nu har kommune lavet et cykelbibliotek, så man kan prøve en elcykel.
GULDBORGSUND Lån en elcykel i 14 dage - ganske gratis.
Det er Guldborgsund Kommune, som med et nyt initiativ vil sende flere ud på hjul - cykelhjul. Både de tohjulede og ladcykler tilbydes.
Cykelbibliotektet i Guldborgsund Kommune er skabt i samarbejde med de to cykelforhandlere i Nykøbing.
- Det er et initiativ til cykelfremme og til en sundere livsstil og et bedre miljø, siger Max Müller, som er mobilitetsmedarbejder i Park & Vej i Guldborgsund Kommune.
- Meningen er, at man kan låne en elcykel og teste, om det kunne være en løsning til nogle af hverdagens transportture. Elcyklen giver jo nye muligheder for både lettere og længere cykelture på kortere tid, siger han.
Det er gratis at låne cyklen, men det koster dog et depositum på 600 kroner.
Cyklerne bliver udlånt om onsdagen og skal afleveres om tirsdagen to uger senere.
Det er forretningerne Cyklebørsen og Fri BikeShop i Nykøbing, som er en del af samarbejdet, mens kommunen lægger bookingsystem til.
https://www.guldborgsund.dk/cykelbibliotek
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker