Kommune søger dispensation for affalds-sortering
Kommunen mener ikke, det kan lade sig gøre indenfor tidsrammen. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Guldborgsund Kommune når ikke at opdele borgernes skrald i ni forskellige skraldespande indenfor fristen.
GULDBORGSUND En ny skraldesorteringsordning skal allerede træde i kraft her 1. juli.
Ifølge den nye ordning skal affaldet sorteres i ni affaldstyper ved alle husstande denne dato, og en 10. skraldespand skal følge efter i 2022.
Der er tale om følgende sorteringer, der skal foretages i husstandene: mad, papir, pap, metal, glas, plast, drikke- og fødevarekartoner.
Restaffald og farligt affald skal allerede sorteres til sommer, mens tekstiler ville få deres egen særskilte skraldespand i det kommende år.
Men sådan kommer det måske ikke til at gå i Guldborgsund Kommune.
Der forelå en mulighed for de enkelte kommuner for at søge dispensation fra ordningen, hvis dette blev gjort inden 1. marts.
Det er nu kommet frem, at Guldborgsund Kommune søgte denne dispensation 23. februar 2020.
Kan ikke nås
Men i skrivelsen formulerer kommunen selv, at den formentlig ikke lever op til de formelle krav for at modtage dispensation:
"Guldborgsund Kommune og Refa når ikke at indføre indsamling af alle 10 fraktioner inden for tidsfristen og kan ikke opfylde betingelserne for en dispensation og fremsender derfor nedenstående orientering," står der skrevet i brevet, der er underskrevet af ingeniør Jakob Lysholdt, der er ansat i Guldborgsund Kommune.
Hvad der så kommer til at ske, er der endnu ikke overblik over.
Fristen for søgning om dispensation udløb 1. marts, og Guldborgsund Kommune lever umiddelbart ikke op til disse krav.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jakob Lysholdt før avisens deadline.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde