Kommunen er i gang
Trappen bør ikke benyttes, før den er blevet bragt i orden eller udskiftet. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Trappen til stranden er spærret af og skal undersøges nærmere.
GEDSER ODDE Det er ikke nogen let opgave at komme ned og opleve landet sydligste punkt disse dage.
Trappen ned til stranden alleryderst på Gedser Odde er nemlig blevet spærret af med minestrimmel, og det er med god grund, forklarer co");">Catharina Oksen, der er ansat som arkæolog i Guldborgsund Kommune og har ansvaret for blandt andet trappen ned til odden.
- Sidst der var et ordentligt blæsevejr, det er vel fire eller fem uger siden, så tog skrænten igen nogle store slag, og der røg en del af. Først vurderede vi, at der var en generel fare ved at komme for tæt på kanten af skrænten, og vi satte nogle skilte op, men trappen stod stadig solidt. Det har så ændret sig nu, og derfor har vi besluttet os for at spærre den af, indtil vi ved, hvor stor skaden er, lyder det fra co");">Catharina Oksen.
Den nærmere inspektion finder sted tirsdag, og herefter skal der træffes en afgørelse om trappens fremtid.
- Trappen her er sidst skiftet for en håndfuld år siden - om det lige er fire, fem eller seks år siden, det kan jeg ikke sige på stående fod, men det er i den størrelsesorden. I virkeligheden er det jo faktisk ikke trappen i sig selv, der er udfordringen, men dens forankring i skrænten. Det er her, problemet ligger, forklarer Catharina Oksen.
Hvor lang tid en reparation eller udskiftning af trappen kommer til at tage er svært at definere, lyder svaret fra kommunens repræsentant. Men timingen kunne i hvert fald have været værre.
- Det er heldigvis ikke sket i turistsæsonen, det havde været et problem. Men vi ved, det er et sted, borgerne elsker at komme, og der kommer mange, så vi arbejder så hurtigt, vi overhovedet kan, er løftet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker