Kommunen vil være mere grøn med nye elbiler: - Det er en stor ordre for os
Bjarne Arildsen
Hjemmehjælpere og sygeplejersker skal bruge de nye biler.
Guldborgsund Kommune vil fra nu af bidrage til den grønne omstilling, når man skal køre ud til borgerne.
Kommunen har leaset 21 nye elbiler af mærket Kia, som fremover skal bruges af hjemmehjælpere og sygeplejersker.
- Vi har haft ordren ude i udbud, og AutoCentro vandt det udbud, fortæller Katia Bøgedal.
Hun er leder af fællessekretariatet for plejeområdet i kommunen.
Stationeres på Falster
De første cirka 10 elbiler leveres i denne uge fra bilfirmaets AutoCentros afdeling på havnen i Nykøbing, hvor de i øjeblikket står.
Derefter leveres de øvrige 11 elbiler inden jul.
De nye elbiler vil blive stationeret hos plejeområdet for Nykøbing Nord, Nykøbing Syd og Nørre Alslev.
Hvert sted skal der stå seks-syv elbiler, og ladestandere til dem er blevet sat op.
Fra fossil til el
Med de 21 nye biler tager kommunen et skridt væk fra fossilbiler og over til elbiler.
Plejeområdet råder over cirka 100 biler, og nu skal en femtedel af dem altså køre på el.
Og dermed slutter det nok ikke.
Flere på vej
- Der kan godt komme flere elbiler, når leasingkontrakterne på andre af vores biler efterhånden udløber, siger Katia Bøgedal.
Til det føjer Keld Sørensen, der er leder af kommunens centralværksted, at flere elbiler også kræver installation af flere ladestandere.
De nye Kia-elbiler skal fremover have service og også repareres hos AutoCentro.
Glad for ordre
I firmaet er indehaver Jimmy Nielsen meget glad for ordren om de 21 elbiler til Guldborgsund Kommune.
- Vi er glade for at have vundet udbuddet. Det er en stor ordre for os, siger Jimmy Nielsen.
Det er en stor ordre for os.
Jimmy Nielsen, indehaver af AutoCentro
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker