Koncert med 12 traktorer.
Traktormuseet i Eskilstrup kommer til at spille en vigtig rolle, når Charlottenborg i København åbner med nye udstillinger og den store åbningsfest Palace Party den 5. marts 2011.
Efter en parade på Rådhuspladsen kl.11 og kørsel ad Strøget til Charlottenborg vil de 12 traktorer med chauffører opføre en koncert af den svenske kunstner Sven- Åke Johansson.
Traktorkoncerten indleder en dag med heldagskoncert af forskellig art, og der er åbent til flere særudstillinger, med gratis entre.
Det er Kurt Sværke Pedersen, som er tovholder for Traktormuseets del af arrangementet, og der er meget der skal gøres. Der er fundet egnede traktorer frem, også fra nogle af museets venner. Der er fundet chauffører. Der har været mange aftaler, der skulle indgås med Charlottenborg angående transporten af de 12 traktorer fra museet til Rådhuspladsen, jakker til chauffører, undervisning af chaufførerne, som er fundet iblandt museets arbejdshold, rygmærker til jakkerne m.m. En designer fra London, som for tiden er i København, har designet rygmærkerne. Museets værksted har travlt med at sørge for, at alle traktorer kan starte og har lys og styretøj i orden. Sven-Åke Johansson besøgte den 3. februar museet for at udtage traktorer, helst en-og to-cylindrede. De har som bekendt den mest karakteristiske lyd.
Sven-Åke Johanssons traktorkoncert har været opført flere gange i Sverige og i Tyskland og en gang i Danmark nemlig på Møn i 1998. Det er første gang koncerten bliver opført i så pompøse omgivelser som i Charlottenborgs går.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker