Kontrollerede bil: Det fandt tolderne under sædet

Arkivfoto: Anders Knudsen

En udenlandsk mand måtte betale en bøde efter at være ankommet til Danmark.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er uvist, hvorfor en 44-årig udenlandsk mand medbragte et våben, da han ankom til Danmark.

Men sikkert er det, at han nu er sigtet for at overtræde våbenloven.

Manden ankom mandag klokken 12.15 i bil med færgen til Gedser.

Da Toldstyrelsen kontrollerede bilen, fandt tolderne under bilens forsæde en økse.

Udover sigtelsen måtte manden også betale en straksbøde på 3.000 kroner.

Det oplyser politiet i sin døgnrapport.