KOR OG SYNTHESIZER VED TO MUSIKGUDSTJENESTER
Sakskøbing Kammerkor er klar til - sammen med lydkunstneren SoundOkapi - at synge spændende arrangementer af meditative sange fra kirkefællesskabet i Taizé. Privatfoto
Privatfoto, FT
SAKSKØBING: Sakskøbing Kammerkor slår sig sammen med lydkunstneren SoundOkapi og synger spændende arrangementer af meditative sange fra kirkefællesskabet i Taizé.
Det sker første gang i morgen med musikgudstjeneste i Sakskøbing Kirke klokken 10.30.
Det skal med, at den føromtalte lille midtfranske by Taizé ligger et særligt sted, hvor unge og gamle fra alle kristne kirker kan mødes til meditative gudstjenester koncentreret om det, der forener de forskellige kristne, snarere end det, der skiller dem.
En del af Taizé-fællesskabet er den specielle musik, man bruger: smukke, enkle sange, som gentages en masse gange, som en slags musikalsk meditation.
Ved musikgudstjenesterne i den nærmeste fremtid kan man høre nogle af disse fine sange arrangeret kollektivt af sangerne i Sakskøbing Kammerkor sammen med korets dirigent, Flemming Chr. Hansen. Han spiller også elektronisk musik under kunstnernavnet SoundOkapi og bidrager til projektet med stemningsfulde såkaldte soundscapes på en af sine synthesizere.
Ved prøverne i den seneste tid er både korsangernes og dirigentens forslag til arrangementer af sangene blevet prøvet af, og det hele er nu ved at falde på plads i et anderledes gudstjenesteforløb.
Udover morgendagens musikgudstjeneste i Sakskøbing Kirke er der også en efterfølgende af slagsen tirsdag den 18. oktober klokken 19.30 i Væggerløse Kirke.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde