ØSTFALSTER: 25-50 havvindmøller med en totalhøjde på 250 eller 325 meter. Det er, hvad firmaet Wind Estate ønsker at rejse i havet øst for Falster - i et område kaldet Kadet Banke. Og nu kan ønsket måske alligevel ende med et gå i opfyldelse.
Planen stødte ellers på grund i december, da Energistyrelsen med ét slag gav afslag på tilladelser til at lave forundersøgelser af den og en række andre havvindmølleparker rundt om Danmark. Afslagene skyldes bekymring for, at projekterne kunne være i strid med EU's statsstøtteregler, fordi parkerne var en del af åben dør-ordningen, hvor firmaer kunne få adgang til at opstille møller uden at skulle betale staten for at bruge havarealerne.
Afslagene skabte noget nær oprør i vindmøllebranchen, og Wind Estate valgte at klage til Energiklagenævnet over afslaget. Og for nylig har Energiklagenævnet ophævet Energistyrelsens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling.
Forklaringen er, at Energiklagenævnet finder, "at den påklagede afgørelse lider af en konkret væsentlig retlig mangel i form af manglende begrundelse". Da Energistyrelsen gav sit afslag, forklarede den nemlig ikke, hvordan den konkrete tilladelse til en forundersøgelse af projektet skulle være i strid med EU's statsstøtteregler.
Den påklagede afgørelse lider af en konkret væsentlig retlig mangel.
Energiklagenævnet
Så nu skal Energistyrelsen altså se på sagen igen - og enten give tilladelsen eller et afslag med en begrundelse.
Annonce
Artiklen fortsætter efter billedet...
Kadet Banke ligger øst for Falster, omkring 20-25 kilometer fra kysten. Illustration: Wind EstateWind Estate
I begyndelsen af maj fik European Energy medhold i to lignende klager over et afslag på forundersøgelsestilladelser til Guldborgsund Havvindmøllepark ud for Sydfalster og Lolland Syd Havvindmøllepark syd for Lollands kyst.
Sagerne fra den gang kan dog ikke helt sammenlignes med den nye. I sagen om European Energys to parker var afslagene nemlig begrundet - de to arealer var efter styrelsens mening ikke "relevante for udnyttelse af vedvarende energi". Men Energistyrelsen havde ikke hjemmel til give afslag med den begrundelse, vurderede Energiklagenævnet, som derfor ophævede afslagene og hjemviste de to sager til fornyet behandling.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned