Kræsne heste æder ikke birk

BØTØ Det skulle være så godt. Konikhestene ville stort set passe sig selv. Spise de uønskede naturtyper uden at kræve noget til gengæld. Sådan er det desværre ikke gået i Bøtøskoven på Sydfalster.

- De vil have græs, og vi vil have, de skal spise birk, fortæller skovfoged Thyge Andersen, da han tirsdag eftermiddag er med følgegruppen i Bøtøskoven.

Han står foran en nyligt anlagt sø i den sydlige ende af området. Et par gråænder skræpper op, næsten lidt hånlige over de dumme mennesker, der tror, de kan diktere naturen. Det lader dog ikke til at påvirke skovfogeden, der med både humor og skarphed leverer budskabet. Noget må gøres.

Det budskab møder stor opbakning hos en mand som Bjarne Skule fra Lepidopterologisk Forening. Eller sagt på godt dansk, foreningen for sommerfugleentusiaster.

- De korridorer, der er blevet fældet ud til digerne, har fået sommerfuglene ind i skoven, men hvis skyggen kommer, er de væk igen. Insekter kan generelt ikke lide det tætte krat. Det bliver en ørken, siger han med eftertryk.

Øverste mand for Natur i Guldborgsund Kommune, Frederik Cordes, og nøglemedarbejdere fra hans kontor er med i ledelsen af projektet sammen med Den Danske Naturfond. Sommerfugleentusiatens ord bliver taget meget alvorligt, lover han.

- Vi er i løbende dialog med Bjarne. Han er elskværdig, og jeg har lært, at når han siger det sådan, skal vi høre efter. Det er helt klart blevet en mere vanskelig opgave, end vi havde forestillet os. Vi skulle ikke bare rydde skoven og sætte dyr på græs for at få en naturskov, siger han til følgegruppen og minder om, at forvandlingen også skal have tid.

Dog ikke for meget tid, for så har birketræerne for længst overtaget. Bjarne Skule har nys om, at der på en kvadratmeter i løbet af en sæson kan findes 10.000 birkefrø. Dagens 12 deltagere i følgegruppen kan med egne øjne se udfordringerne på arealerne. Én foreslår elge, en anden geder til afgræsning. En tredje har hørt om et sted nordpå, hvor 100 personer møder op til en begivenhed kaldet "Træk et træ". Frederik Cordes siger, halvt i sjovt, at hvis nogen kan genmanipulere konikhestene til at blive helt vilde med birk, er han klar til at åbne pengekassen.

Det ender formentlig med, at birken må skæres ned på en klog måde, påpeger Mads Jakobsen fra Den Danske Naturfond:

- Vi kaster ikke håndklædet i ringen.