KRÆVER DISPENSATIONER FRA LOKALPLANEN
Det er området her, bygherre drømmer om at transformere om til lejligheder. Foto: Guldborgsund Kommune
Andreas Johansen
Byggeri flugter ikke helt med lokalplanen.
Mængden af indgivne høringssvar i sagen om et etagebyggeri i Søndergade i Sakskøbing viste sig ikke at være overvældende. Af de fire indgivne svar var et fra politiet, der intet havde at udsætte på planerne, et fra Ejendomsselskabet Sakskøbing, der havde tekniske udfordringer, et fra Facaderådet og et enkelt fra en privatperson, der kaldte byggeriet en "skamplet på Sakskøbing".
For at byggeriet, i sin nuværende form, kan blive til noget, kræver det dispensation fra tre konkrete punkter i lokalplanen, som dette på nuværende tidspunkt ikke flugter med:
Paragraf 7.12, som handler om udformningen af vinduer, paragraf 7.16, som handler om placering af kviste og 7.17, der omhandler adgangen til boligerne direkte fra Søndergade.
Dispenserer for alle tre
I forhold til disse tre, konkrete punkter, der stikker udenfor den givne norm, er det administrationen i Guldborgsund Kommunes indstilling, at der skal dispenseres for disse:
"I forhold til dispensation fra paragraf 7.12 og 7.16 ønsker bygherre at lave store åbne vinduespartier, og at kviste trækkes helt ud i facaden. Administrationen vil anbefale, at der gives dispensation, da bestemmelserne er til for at sikre, at visse detaljer fastholdes i eksisterende byggeri. I forhold til paragraf 7.17 ønsker bygherre kun adgang fra bagsiden, hvor svalegange fordeler sig ud til alle lejligheder og sikrer handikaptilgængelighed. Administrationen anbefaler, at der gives dispensation fra kravet om en indgangsdør, men at der som betingelse stilles krav om en portåbning mod Søndergade, der giver mulighed for beboernes gennemgang fra bygningernes bagside og direkte ud til Søndergade."
Hæslige bygninger
Men det betyder færre boligkvadratmeter i et lejemål - måske en hel nedlæggelse af dette - så her er folkene bag byggeprojektet uenige.
Alt er dog ikke fryd og gammen. I det sviende skriv, en privatperson har indsendt, falder følgende passage:
"Hvor kunne jeg ønske, at man i Guldborgsund Kommune havde lyst til at samarbejde med Sakskøbing og ikke modarbejde, og hvor ville det være fantastisk, om man inden man tager en beslutning om to store, hæslige bygninger ville Sakskøbing det bedste for en fremtidig smuk by, og indså at der er ødelagt nok i fortiden."
Hvor kunne jeg ønske, at man i Guldborgsund Kommune havde lyst til at samarbejde med Sakskøbing og ikke modarbejde.
Indsendt høringssvar
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde